Indledning
I Danmark definerer man de danske ghettoer som et parallelsamfund, hvor frustrationer somme tider koger over i form af vold og ekstremisme.

Man benytter ofte ordet ”ghetto” til at betegne større boligområder, hvor der bor mange beboere med anden etnisk herkomst og sociale problemer.

Ghettoernes indflydelse på det danske samfund, har igennem de sidste mange år været et kontroversielt emne.

Årsagen til dette skyldes blandt andet, at regeringen definerer ghettoer som et parallelsamfund, hvor beboerne følger egne normer og regler, samt fraønsker at blive en del af det danske samfund.

Dette udfordrer det danske samfunds sammenhængskraft, der er opbygget og udviklet igennem flere generationer.

I romanen Planen fortæller Morten Pape om sin opvækst som etnisk dansker i ghettoen og om de kulturelle sammenstød.

Uddraget behandler Mortens barndom i et unænsomt distrikt, og om det kulturmøde der dannes mellem den danske befolkning og ghettoer.

Uddrag
Teksten bliver fortalt af en eksplicit fortæller nemlig en førstepersons-fortæller, som betyder at handlingen er fortalt af en specifik person.

Synsvinklen er derfor bundet til hovedpersonen Morten, fordi alt i teksten ses fra hans synspunkt.

Dette ser man som eksempel på (S.1, L 13) ”Vi går lidt videre i tænketavshed. Jeg venter til det rigtige tidspunkt”. I eksemplet ser man at der gøres brug af en eksplicit fortæller, idet at der står ”Jeg venter”.

Dette gør at man oplever handlingen gennem en persons sanselige og psykiske filter, som i dette tilfælde er Mortens. Novellen bliver desuden fortalt i nutid, hvilket ses i forestående eksempel.

Derudover anvendes der en subjektiv indre synsvinkel, da man følger Mortens indre og ved derfor hvad han oplever, føler og tænker.

Dette ses blandt andet på (S.2, L.38-39)”En hund vil gøre mig lykkelig. Jeg forestiller mig en have med tætklippet, grønt græs. Et lille fodboldmål.”

I eksemplet på en indre synsvinklet ser man, at fortælleren anvender fødselsmæssige ord som ”lykkelig”.

Derudover får man at vide, hvad Morten tænker og føler, idet at han forestiller sig en have, samtidig med at han danner sig fødselsmæssige tanker omkring, hvordan det er at være i den.


Novellen har medsyn, eftersom at fortællingen følger handlingens kronologi og tempo. Dette ses blandt andet ved, at der ikke anvendes flashbacks i teksten.

Novellens fremstillingsform er udførlig og detaljeret, og dermed er den scenisk, da der anvendes replikker, beretninger og beskrivelser.

Et eksempel på dette ses på (S.1, L.2-6)”Røde Mellemvej da mor stiller mig et spørgsmål ”Hvis nu du helt selv skulle vælge, Morten, ville du så helst have at vi flyttede et andet sted hen i hus […]

Ligesom du altid har sagt dine venner gør.” Spørgsmålet kommer bag på mig.”. I eksemplet anvendes der en replik og en beretning, omkring hvorvidt Mortens familie skal flytte i hus eller ej.

Hovedpersonen i novellen er en otteårige dreng der hedder Morten. Hans sociale kendetegn er, at han er en upopulær dreng, hvilket man specielt lægger mærke til i skolen.

Morten bliver udsat for mobning af tre drenge fra hans klasse. Dette ses på (S.1, L.30-31)”Væk fra Fuad, Sofian, Guled og alle de modbydeligheder, de står for.”.

Morten bor i Urbanplanen på Amager, i et boligkompleks med små rækkehuse og lejeligheder.