Planen | Analyse

Opgavebeskrivelse
I denne aflevering skal jeg specielt lægge fokus på følgende ting: Jeg skal arbejde på mere sammenhæng i min opgave, samt gerne inddrage psykologisk teori fra 1.g i personkarakteristikken og inddrage flere temaer i spil fra analysen.

Indledning
”En fattig og isoleret bydel med ensartet befolkning, ofte med en bestemt etnisk baggrund eller fra en bestemt samfundsklasse” er ifølge ordnet.dk definitionen bag ordet ”Ghetto”.

Det er nemlig der, hvor Morten Papes skole lå og hvor han voksede op henne, da han var ung. Prolog er et uddrag af romanen ”Planen”, der er skrevet i 2015 af den danske forfatter Morten Pape, der selv er vokset op i et ”ghettoområde” på amager.

Romanen Planen er en autofiktion, hvor jeg-fortælleren i teksten også er forfatteren. Det vil sige Morten Pape. I Prolog prøver han hertil at beskrive

hvordan det er at bo i et ghettoområde og noget tyder på, at han er fanget mellem to kulturer i sit miljø, idet han er etnisk dansk og er bosat i et ghettoområde med andre etniske baggrunde på amager.

På den måde fremhæves især temaerne minoritet og majoritet samt fællesskab og ekskludering, da definitionen bag ordet ”ghetto” er en isoleret bydel med ensartet befolkning og Morten Pape så er etnisk dansk bosat i en Ghetto.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Vedrørende det ydre miljø beskrives kultur-miljøet som et utrygt sted, hvor der eksempelvis i uddraget nævnes noget med, at der er skudhuller ved værtshusene, hvilket kunne tyde på, at området han bor i, er et sted, hvor der nemt kan forekomme kriminalitet.

I forhold til ude-miljøet, så anses dette, som et ubehageligt sted at være, idet der for eksempel er stier med utallige lappeløsninger og ujævne veje

hvilket kan få en til at opfatte stedet som et ubehageligt sted, hvor hvis der var pænt i området, så kunne det opfattes som et mere behageligt sted.

Disse ting er også typiske forbilleder man har til en ghetto, altså ubehagelige og utrygge steder. Det giver også læseren en opfattende synsvinkel af miljøet og et indblik i, hvor slemt det egentlig slår til i miljøet.

Det sociale miljø antages som et miljø, hvor menneskerne ikke tager sig af hinanden. Dette kan eksempelvis underbygges i citatet ”En spøgelsesplads hvor mennesker misligholdes i lige så høj grad som bygningerne”.

Tidligere i analysen blev der nævnt, at på nogle bygninger var der skudhuller, som ikke er blevet fikset, da beboerne er ligeglade med dem.

I citatet sammenlignes menneskernes måder at færdes med hinanden på med bygningerne og derfor opfattes det sociale miljø ligeledes som et utrygt miljø at befinde sig i, nøjagtigt som det ydre miljø.

Med henblik på personkarakteristikken, så kan jeg-fortællerens ydre kendetegn ses som en dreng, der har buttede kinder og iklædt briller, samt en dreng med tyndt leverpostejsfarvede hår.

Han er nok en dreng i en alder af folkeskoleårsalderen i 3. klasse, dvs. omkring de 9-10 år, da der i uddraget nævnes, at hans klasse spiller klassekamp mod 3.x.

Der nævnes bl.a. også at skolen hedder ”dyvekeskolen”, så hvis det var et gymnasium, ville der ikke være skole bagpå.