Indledning
Er det nemmere at finde sit indre jeg og identitet, når man kommer fra et aflukket samfund, hvor der dannes et parallelsamfund, der gør man, at man ikke følger de traditionelle normer.
Hvad med opførslen? Har ghettoen en indflydelse på, hvordan man opfører sig? Eller er man bare selvforskyldt, hvis man opfører sig dårligt? Det kan vi måske få svar på, i uddraget fra romanen ”Planen”.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
”Planen” er en selvbiografisk roman skrevet af Morten Pape. I romanen ”Planen” (2015), af Morten Pape, får vi en fortælling om det barske miljø i Amager.
Der er tale om en samfundskritisk roman. Vi får præsenteret miljøet meget detaljeret i starten, og det er noget grusomt vel at mærke.
Senere i romanen, efter vi har fået præsenteret barndomsmiljøet, kommer vi videre hen til hans skole, hvor vi finder ud af, at han ikke er i det øverste hierarki i skolen, og er ret upopulær.
Han beskriver, hvad vi opfatter som en irriterende ting, som noget positivt og smukt: ”Tinnitus ringer for mine ører. En smuk, monoton lyd af nedtur.” (S. 2, L. 39).
Under romanen er der et oprør i ham, for at finde hans identitet. Hans indre jeg. Han ser sig selv i spejlet senere, hvor der opstår på en måde to personer. Spejlet opdeler på en måde den fysiske og psykiske Morten.
I slutningen får vi en lidt bizar slutning, hvor vi får en anelse af, hvad han længes efter, men når han så åbner øjnene igen, kigger han på uret og ser, at der er kun et minut tilbage af frikvarteret. Derefter skal han tilbage til time.
Skriv et svar