Planen | Analyse

Indledning
“Fulderikker og junkier og bistandsklienter sidder på bænkene foran skolen mens de mindste elever kaster sten og glasskår mod drankerne

bare for at få dem til at rejse sig i arrigskab og jagte de små møgsvin et par meter indtil de falder over deres egne fødder og den fuldskab der gør dem overmodige i et spiltsekund.” (s.1 ll.19-22)

Dette citat slår temaet an, som er opvækst i et dysfunktionelt boligområde. Det giver os et indblik i fortællingen vi får om det barske miljø på Amager.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I den ydre komposition kan man se, at teksten er inddelt i mange afsnit. Der er 12 afsnit på tre sider. I den indre komposition kan man se, at teksten er kronologisk skrevet.

Det hele er et flashback fra dengang han gik i 3. klasse på Dyvekeskolen. Hele historien forløber sig på et kvarter i et frikvarter. Synsvinklen er 1. persons fortæller og sådan fortsætter det gennem hele teksten.

Det sociale miljø er meget utrygt. “Mennesker misligholdes i lige så høj grad som bygningerne”. (S. 1 ll. 8)

Dette citat indikerer, at det er et socialt miljø, hvor man skal klare sig selv og hvor man ikke tager sig af hinanden.

Kriminaliteten i området er så høj at indehaveren af værtshuset skal betale beskyttelsespenge (s.1 ll. 9).

Dette citat viser hvordan det sociale miljø er meget utrygt for et barn at vokse op i, og hvordan man hele tiden skal passe på sig selv.

Alle disse forskellige oplevelser er ting der sker for øjnene af alle børnene “Fulderikker og junkier og bistandsklienter sidder på bænkene foran skolen” (s.1, l. 19), så børnene får ikke engang et frirum for alle disse ubehagelige oplevelser, når de er i skole.

Det indikerer også at børnene konstant lever i frygt og bliver påvirket af miljøet. I teksten ser man også, at det er normalt at blive skubbet og drillet hver dag.

Børnene råber og skriger bandeord og ingen gør tilsyneladende noget ved det. De driller hinanden hele tiden og griner hver gang andre end dem selv kommer til skade

“Et par andre brag ved de gamle busstandere i hjørnerne af gården efterfølges forudsigeligt af et skrig eller et skrål, senere latter, inden det hele drukner i et hysterisk inferno af råb og bandeord” (s. 2, l 40-43).

Jeg-fortælleren er meget vant til konstant at høre på skrig og skrål i skolegården, som der burde være et barns frirum og glade sted.

Man kan også mærke utryghed ved vikaren, der ikke er særlig god til at skjule den. Vikaren ved allerede at han har svært ved at styre børnene “Jeg får øje på ham så snart han træder ud og allerede giver op”. (s. 2, l. 34-35).

Han ved på forhånd at skolegården og samværet med børnene i dette sociale miljø er utrygt. Det beskrives også at vikaren har “fortabte øjne” (s. 2 l. 64)

Citatet er endnu et eksempel på hvordan den unge vikar føler sig enormt utilpas, og allerede har givet op på at få styr på den kaotiske skolegård, han befinder sig i.

Det fysiske miljø beskrives som noget dødt. Asfalten bliver sammenlignet med “en maltrakteret krop” (s. 1, l. 3), allerede i tredje linje får man kendskab til det ødelagte fysiske miljø.

“Betonens mange tusinde småsten ligner pupillerne på en hær af forstenede edderkopper der stirrer på en...” (s.1, l. 4).

Områdets alkoholikere bliver sammenlignet med en “svajende og gryntende zombieflok.” (s. 1, l. 16) og skolens rutsjebane er som “en rådden tunge” (s. 2 l. 59).