Planen | Analyse

Indledning
Dette uddrag fra romanen Planen, er skrevet af den danske forfatter Morten Pape i 2015. Morten Pape skriver primært om urbanmiljøet i Danmark, hvor han lægger stor fokus på at skrive omkring opvæksten i de hårdere miljøer i Danmark.

Morten Pape er selv opvokset på Amager, så han har kendskab til urbanmiljøet fra egen opvækst. Uddraget handler om Morten Papes opvækst og ungdommen i ghettomiljøet på Amager.

Planen er en coming-of-age fortælling, som belyser, hvad det vil sige at være barn, vokse op og forsøge at finde sig selv i et multikulturelt miljø.

Ghettomiljøerne er især præget af kriminalitet, og uddraget her fortæller historien om at vokse op i sådant et kriminelt miljø.

Kulturmødet mellem den etniske danske befolkning og den anden etniske befolkning er til stede i ghettomiljøet og i Planen.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Der er en fortæller i Planen, jeg-fortælleren Morten Pape. Vi får fortalt historien fra Mortens synsvinkel og får dermed hans syn på miljøet.

Vi ser i linje 104-106, hvordan Morten ser sig selv som person efter, at han er gået ud på badeværelset og kigger i spejlet. ”Når jeg kigger på mit spejlbillede, ser jeg en dreng, jeg ikke har lyst til at være.

Han ser så sølle ud med sine buttede kinder, det tynde leverpostejsfarvede hår og brillerne der får ham til at ligne præcis den undermåler han er”.

Ud fra Mortens tanker om sig selv er det tydeligt, at han ikke føler sig som en vinder, derimod som en taber. Morten er ikke speciel populær hos de andre børn og er en enspænder.

I linje 106-107 ser vi også, at Morten er skrøbelig og sårbar, ”Han ligner en der kunne finde på at græde når som helst”. Han har muligvis nogle ting som han har det svært med, men han ved ikke, hvordan han skal løse det.

Morten føler sig som en undermåler og føler sig ikke ligeværdig med de andre børn. Dette er muligvis også hvorfor, Morten er lidt en enspænder og hellere vil holde sig til sig selv, i stedet for at interagere med de andre børn.

Han ved godt, at han er et nemt offer for de andre børn at drille, så han vil hellere gemme sig i håbet om, at de ikke lægger mærke til ham.

”iført deres hudfarve som uniformer. Blege kartofler som jeg er i undertal.” (s. 50). Eleverne enes ikke særligt godt på tværs af etnisk baggrund, og man kan sige, at de er opdelt på ”hold”.

Morten og de andre danske etniske børn er i undertal, da området har set stor tilflytning af folk med anden etnisk herkomst, hovedsageligt Mellemøsten.