Parforhold | Essay

Indledning
Skilsmisser og halvhjertede forhold er ikke sjældne at støde på nu til dags. Vi har så travlt med at smøre madpakker, gøre rent, vaske tøj, gå på arbejde, pleje os selv og vores interesser.

Når dette bliver en realitet, går vi nemt hen og glemmer hinanden og alt det, som det kræver at opretholde et lykkeligt og godt ægteskab.

Vi stresser rundt og ægteskabet bliver ofte en nedprioritering, som i sidste blot ender med at være en attest, som skal holde sammen på familien. Det gør os trætte, udmattede og dermed irritable.

Dette er også tilfældet for Hanna og Abel i novellen ”Ude på havet”, som er findes i novellesamlingen ”Den anden side af havet”, 1997, som er skrevet af forfatteren Ida Jessen.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Novellen er præget af de typiske genretræk, som findes indenfor novellegenren. Fortællingen starter in medias res, hvor læseren kastes ind i historien uden forudgående introduktion eller videre forklaring.

Derudover er handlingsforløbet kort, da vi kun følger Hanna, Abel og deres 5 børn på færgen hjem fra England. Man kan putte novellen ind i berettermodellen, hvor vi blandt andet ser point of no return i det, Hanna forlader cafeteriet og går op på dækket.

Det er her hun indser at hendes forhold med Abel ikke fungerer og at de er nødt til at starte på en frisk. Den åbne slutning som også er et genretræk, ses til sidst i novellen da Hanna siger:

”Abel, vi bliver nødt til at begynde helt forfra”, og Abel med det samme forstår det hele. Novellen er fortalt gennem en tredjepersonsfortæller, men den er personbundet til Hanna.

Dette betyder selve fortællingen og dens handlinger er fortalt ud fra Hannas synsvinkel og i dette tilfælde både skildret gennem hendes ydre og indre.

Den ydre synsvinkel kommer til udtryk, i alt hvad der omkring Hanna, mens den indre synsvinkel viser hvad Hanna tænker, føler og mener.

Selvom det er en personbundet fortæller, formår fortælleren stadig at optræde observerende og forholdsvis objektiv.

Den personbundne fortæller lader læseren identificere sig selv med Hanna og skaber sympati for hende gennem handlingen.

Fortælleren ses blandt andet på side 1, afsnit 1:”Hanna mærkede, at hun og hendes familie blev iagttaget. Langsomt drejede hun hovedet, indtil hun mødte blikket hos kvinden ved nabobordet. Det var hende! Lyshåret og med granskende blå øjne”.

I løbet af den korte rejse fra Newcastle til Esbjerg skærer det klart igennem i novellen, at Hanna står over for en konflikt, som hun har til opgave at løse.

Konflikten handler om Hanna og Abels interne forhold. Fra novellens begyndelse er det ridset op, at kommunikationen mellem de to ikke fungerer optimalt, selv ikke engang når de er alene uden børnene.

Deres svar til hinanden er korte og flertydige, for Hanna må for eksempel selve tænke sig til Abels korte og dårlige svar. Dette ses blandt andet på side 1, afsnit 7-8: ”

Tog du ikke noget at drikke med? … Nej, svarede hun mut. Det sagde du ikke noget om. Abel sukkede og rejste sig. Du kan vel tænke selv, sagde han” Abel afviser også Hannas forsøg på dialog på side 1, afsnit 13, hvor han siger: