Indledning
Psykisk vold i parforhold, manipulation, modsætninger og kontrol er et udbredt problem i mange parforhold.

For personen i parforholdet der ikke er i kontrol, kan det være svært at sætte en stopper for denne behandling, og forlange fælles løsninger, respekt, og dermed mødes på midten.

Især da det er meget tabubelagt at tale om. Det er blandt andet noget af det som forfatteren Jens Blendstrup tager fat i, i sin novelle Tyngde.

Den er en del af novellesamlingen ”Pludselig flæben” fra 2007. Novellen beskriver og kritiserer kontrollerende parforhold, og forsøger at gøre op med alt den tunge og alvorlige tilgang der er generelt, hvis man vil frem her i livet.

Novellen viser at kærlighed kan gøre blind. Novellens to centrale personer er Nikolaj og Lulu som er to store modsætninger, der alligevel falder for hinanden på en café. De ender med at flytte sammen hos Nikolaj i København, og bliver senere hen gift.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Som jeg kom ind på i indledningen, er novellens to centrale hovedpersoner Lulu og Nikolaj. Lulu er en ung kvinde, og en meget glad person. Hun lader sig ikke tynge af livets problemer, og er af person meget let af sind.

Hun går på sygeplejerskeskole, fordi hun gerne vil være god ved andre mennesker. I novellen er der også flere gange sammenligninger imellem Lulu og fugle, hvilket er et symbol på glæde, harmoni, frihed og kærlighed.

Dette ses eksempelvis på side 10 hvor der står ”som helt tog pippet fra hende” og på side 65 ”Nej, nej, kvidrede Lulu tilbage” og igen på linje 74 ””ligesom pipfugle, der bare hopper og hopper”.

Igennem novellen ændres hendes livsglæde dog stille og roligt, uden at hun selv opdager det. Hun er også meget naiv idet, at hun synes at det er skørt og sjovt, at hun skal tælle til ti før hun må snakke.

Hun bliver dog mere og mere træt og udmattet, og på deres gåtur på stranden sakker hun efter Nikolaj og hans forældre. Hun sætter store fodspor. Hun er altså tynget meget ned, og er ganske træt.

Nikolaj løber tilbage til hende, og på linje 131 siger han ” Hvor ser du fin ud, skat. Det er næsten som at se den film, hvad hedder den nu, Broken Back Mountain”.

Hun kigger træt på ham, og for første gang kunne hun godt lade vær med at smile”. Nikolaj er en ung mand, som er en modsætning af Lulu. Han kan ikke finde ud af at have det sjovt, og grine.

Dette ses blandt andet på linje 45 hvor der står: ”Ha-Ha, sagde Nikolaj, for han lo aldrig rigtigt, han stavede ligesom latteren i stedet for at le”.

Nikolaj går op i at have et arbejde med prestige i. Han har arbejdet med en ph.d. i æstetik og moderne medier, og senere bliver han tegneseriekonsulent, og en slags ekspert i Tintin.

Han er manipulerende, kontrollerende og stædig. Han gør alt for at ændre Lulu, og give hende meget mere tyngde. Han bestemmer blandt andet at hun skal tælle til ti før hun taler.

Nikolaj har narcissistiske træk, og det er ofte denne personligheds type, der er dygtige til at for blænde deres partnere, så de først opdager det når det næsten er for sent, eller partneren begynder at tro, at det er dem selv der er noget galt med.

I korte træk er en narcissist en som udnytter andre, med henblik på at tage deres livsenergi, fordi narcissisten selv mangler den, og det må man sige at Nikolaj gør.

Forholdet imellem de to hovedpersoner handler fra Nikolajs side om at give sin partner Lulu meget mere tyngde, så hun tilpasser sig hans krav. Han taler ned til hende, men på en måde der gør, at hun ikke opdager dette.

Han elsker Lulu, men ønsker at hun skal imødekomme hans krav om, at tænke over tingene, og ikke at være så let og flyvsk altid. Lulu opdager ikke alvoren i Nikolaj, og syntes at Nikolaj er skør, og sjov når han beder hende tælle til ti.

Der er dog kærlighed i forholdet imellem vores to hovedpersoner, men det foregår på Nikolajs præmisser. Lulu kan godt virke ”blind” i forholdet.

Det er hendes evige glæde som gør, at hun aldrig rigtig stiller spørgsmålstegn ved de ting som Nikolaj siger til hende. Samtalerne imellem dem kan derfor godt nogle gange virke som om, at de taler forbi hinanden, og lever i hver deres verden.