Fremstillinger af parforhold

Indholdsfortegnelse
Hvad længes du i virkeligheden efter?
Når ”dav” bliver øvet
Alt er færdigt. Punktum.
Rummelig og kontant
Der skal vin til!
Bare det at have ”en”

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
På trods af at Jeremias sidder fast i minderne om sit ægteskab med Kirsten, virker det som om det ikke er Kirsten han i egentlig savner. Jeremias virker som om han savner trygheden og det at have noget at komme hjem til og egentlig ikke selve Kirsten.

Det får vi bl.a. et indblik i her: ” Han vidste ikke, hvad det var, han ville bevare, da de gik fra hinanden, men han opdagede, at blandingen af det, der havde været, og det, der ikke var mere, slog benene væk under ham.” (s. 1 l. 13-14)

Et andet eksempel på at Jeremias har behov for, og savner trygheden er følgende: ” (...) og de fulgtes ud i køkkenet, hvor hun viste ham, hvad hun havde købt, og de begyndte at tale om middagsmaden, og lidt efter kom drengen ud og stod og hang hos hende, og de fik en lille en, og han fortalte om bladet

og de grinede sammen, og måske sad de ved bordet alle fem, og der en flaske fremme, og alting forud og bagud var sig selv, uforanderligt, trygt, varmt, trivielt, kedeligt, muntert, almindeligt, sensationelt, bittert, morsomt, besk.” (s.1 l. 35-40)

Den manglende beskrivelse af Kirsten, hendes personlighed, værdier og udseende giver et udtryk for det ikke er hende Jeremias savner.

I stedet husker han situationen, at de havde snakket sammen om dagen og at de alle fem havde siddet sammen om bordet. Jeremias havde følt sig som en del af noget – nemlig som en del en familie.

Når Kirsten afviser Jeremias forsøg på at få alt tilbage til det gamle, bliver han tydeligt presset. Det ser vi både da han trækker sig i skjortelinningen under samtalen med Kirsten: ”Han trak sig i skjortelinningen.” (s. 2 l.83)

Udover at blive presset bliver Jeremias også kort for hovedet og opfører sig barnligt. Det ser vi et eksempel på her: ”(…) Vi har da også grinet, har vi ikke? Skal jeg lave et ansigt, skal jeg lave et ansigt? Se!

Han trak mundvigene op, han stak tungen ud, han rullede med øjnene, han gurglede, han vippede med ørene.” (s. 3. l. 117-120)

Når Jeremias bliver presset bliver han hidsig og på trods af at Kirsten kommer med korte og velovervejede svar til Jeremias, så kommer han med udbrud som: ”Du er jaloux!” (s.3 l. 97) og ”Du kan rende mig i røven.” (s. 3 l. 123)

Det giver et tydeligt billede at af Jeremias hverken er god til at blive afvist og har en kort lunte som måske har været medvirkende til at ægteskabet mellem ham og Kirsten ikke holdt.

Rummelig og kontant
Kirsten fremstår som værende mere fattet og nede på jorden ifht. skilsmissen. Hun er blevet boende i huset med hende og Jeremias tre børn.

Kirsten er rummelig og åbner sit hjem op for Jeremias så han kan være sammen med sine børn. Hun hader ham ikke, hun holder stadig af ham, men holder fast i fortiden er forbi. (s. 3 l. 101-103)

Kirsten giver udtryk for at hun har været træt af Jeremias opførsel og barnligheder i flere år og at hun nu har brug for at lære at leve selv.

Kirsten ved at samtalen til Jeremias skal holdes kort og præcis så hun ikke give ham falske forhåbninger. Et eksempel på det ser vi bl.a. her:

”Det har vi jo været igennem. Alt det er færdigt” (s. 2 l. 75) Et andet eksempel på et kort og præcist svar er følgende: ” Men det vil jeg ikke.” (s. 4 l. 162)