Fremstillinger af barndommen | Dansk | Analyserende artikel

Indledning
”Nyd din barndom”. Vi hørte det alle som små. At det var tiden over alle tider, og at den tid snart ville være ovre.

Onkel Torben som bræger over sin barndom og prædiker om, at du skal nyde din egen. Tiden som synes at være suset forbi øjnene på dig, er alligevel den tid, der har formet dig allermest af alle tider.

Barndommens relationer som kan spille en afgørende rolle resten af livet. Naja Marie Aidts ”Ond i sulet” novelle omfavner præcis det emne, barndommens relationer

og mere specifikt for novellen, søsterskab. Jeg vil i denne analyserende artikel komme ind over de forskellige karakterer, novellens virkemidler og hvilke effekter det har og til sidst vil artiklen vurdere disse faktorer samt tekstens helhed og budskabets slagkraft.

Uddrag
Helene var hendes redning som kunne holde hende ved selskab under denne angst, men når lillesøsteren selv skal passe hendes søvn, ender fortælleren i selvsving og bruger de helt onde metoder for at få det på hendes måde.

Det moderlige aspekt er også en bemærkelsesværdig del af novellen. Når vi har en subjektiv førstefortæller, er det meget relevant at snakke om deres fortolkning på fortællingen.

Vi får i teksten at vide, at deres mor har fået en ny mand, derfor er skilt med søstrenes far. Faren får vi aldrig nævnt i novellen.

Dette kunne spille en rolle for fortællerens angst for separation og hendes behov for konstant at være i kontakt med søsteren.

Generelt bliver situationer opstillet, så at morens karakter anskues som ubarmhjertig og meget hård, et direkte ”tordenvejr” [s.3 l.106]. Moren kaldte storesøsteren for natteravn, hystade og vanvidsdrivende.

Hemmelighederne skulle holde uden for hendes rækkevidde og hendes ankomst var et negativ udkom, og ikke en moderlig, kærlig eller omsorgsfuld oplevelse.

”Hun kunne jo ikke vide. Jeg var alt for god til at lyve.” [s.3 l.110] Her refereres til angsten og søvnforstyrrelsen. Og at Helene fortalte om dem til deres mor, var en forrædergerning ifølge storesøsteren.

Efter de to søstre får deres egne separate værelser vokser de begge. Helenes opvækst skildres som en metafor med hendes voksende fødder.

Hvor de i starten beskrives som ”dine lange smalle fødder” [s.1 l.2] bliver selvsamme fødder brugt som en metafor for hendes hurtigt fremskydende barndom.

”Imens voksede dine fødder utroligt og vores mor måtte hele tiden købe nye sko til dig.” [s.3 l.80].

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu