Indledning
Fordomme og uforståelsen overfor socialt udsatte er meget udbredt i samfundet. Mange har negative fordomme og den forestilling, at socialt udsatte selv har valgt det liv eller udnytter den danske velfærdsstat.
Dog kan fordomme sommetider sige noget om andres virkelighed. Oftest er der gode grunde til hvorfor nogle mennesker er socialt udsatte. Livet for de socialt udsatte kan være hårdt og anderledes, end det man er vant til, og derfor er det for mange svært at sætte sig ind i deres situation.
Derudover er sociale udsattes virkelighed en som de fleste prøver at undgå, fordi deres liv kan være fyldt med misbrug, psykiske lidelser eller hjemløshed.
Netop derfor er det interessant at kigge på hvilken indflydelse og hvordan dokumentargenren er med til at fremstille dem fra forskellige vinkler og fiktionskoder, og om samfundets fordomme om sociale udsatte formindskes eller forstærkes på baggrund af hvordan medierne fremstiller dem.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I denne situation er det vigtigt at spørge sig selv, hvad hensigten egentlig er med dette program. Er det blot at sætte gang i debatten om sociale udsatte eller udstille de medvirkende?
For Maria Kongstad er fremstillingen ikke på det højeste niveau, da der primært er fokus på hvor dårligt de medvirkende har det, og alle de problemer de har med økonomien og kommunen3. Det tror jeg, de fleste seere har lagt mærke til.
Men intentionen med dokumentaren var at det skulle lægge op til en debat, om hvorvidt det er det Danmark vi vil have, med socialt udsatte borgere.
Men tværtimod virker det til at være et program, der udstiller de medvirkende set fra et bestemt vinkel, hvilket medfører konsekvenser.
De konsekvenser der kan forekomme ved at lave et tv-program om udkanten af samfundet, er helt klart at mange mener, at medvirkende bliver udstillet, og det kun er set fra et bestemt vinkel, og dermed er det begrænset, hvad vi som seere får lov til at se.
Derudover kan det for de medvirkende have den betydning, at de bliver set ned på, bl.a. fordi programmet overtræder nogen grænser, ved at de filmer et skænderi mellem et ægtepar og inddrager klip af en kvinde der bliver kaldt ressourcesvag, mens hun grædende snakker i telefon med kommunen.
Efter min mening og mange andres er der helt klart nogen grænser, der bliver overtrådt. Ifølge den traditionelle opfattelse bør en dokumentarfilm som genre være objektiv og ikke en bestemt synsvinkel, hvor man kun har fokus på de negative ting i dette tilfælde de socialt udsattes liv.
Set fra programredaktøren Mikkel Dyrtings vinkel i artiklen ”TV2: Vi latterliggør ikke Nakskov” udgivet d.6. maj 2015, bliver de medvirkende ikke udstillet men blot fremstillet som handlekraftige mennesker, der på trods af store udfordringer tager vare på deres problemer og forsøger at få det bedste ud af situationen4.
Skriv et svar