Analyserende artikel om fiktive fremstillinger af socialt udsatte

Indledning
Et af emner, som fylder meget i dagligdagsdebatten er, hvordan man skal sikre samfundets svage og socialt udsatte grupper. Vi møder hele tiden denne debat i, både i den virkelige verden men også online på Facebook.

Debatten handler ikke bare om, hvordan man sikrer de svage, den handler lige så meget om, hvordan vi fremstiller den gruppe i samfundet.

Den sociale ulighed kan have indflydelse på det enkelte individ. Det ser vi i novellen Frugt fra novellesamlingen Granit, som er skrevet af Julia Butchkow i 2018. Butchkow formår i sin novelle af belyse en problemstilling, der handler om fremstillingen af de socialt udsatte i det moderne samfund.

Uddrag
Butchkow benytter i novellen en skjult personbundne 3.persons fortæller, som er personbundet. At fortælleren er personbundet, giver os et dyberegående indblik i Johns følelser, da vi læser hans tanker direkte.

Fortælleren følger John, så læseren får alt af vide om hvad han fortager sig det betyder at vores indtryk af ham som person ændres gennem novelle, samtidig med at John ændrer personlighed. Den skjulte, personbundne 3.persons fortæller giver os en fornemmelse af, at det fortalte, er troværdigt og neutralt.

Miljøet i ”Frugt” er kendetegnet ved at være socialt udsat. I novellen møder vi tre personer, som alle er socialt udsatte på forskellige måder. John som er vred, tænker racistisk, taler grimt og lever usundt, flaskesamleren og den hjemløse. De tre befinder sig alle på forskellige niveauer af den sociale underklasse. Dette udtrykker, at novellen finder sted i materiel fattigdom.

Det sociale miljø i ”Frugt” bliver fremstillet som både hårdt og ensomt. Vi ser især dette kommet til udtryk i starten af novellen med John, som både er vred, racistisk, lever usundt og er ensom.

Desuden har han ikke nogen omtanke for sine medmennesker og føler ikke, at deres problemer kommer ham ved. Dette giver et indtryk af et miljø, hvor man må klare sig selv.

Det er også tydeligt i den måde de forbipasserende ignorerer den hjemløse, et andet eksempel er Lillebrian fra Johns barndom. Der er ikke noget overskud i miljøet til at hjælpe andre. John tænker, at folk vel bare nasser på dem, som kan arbejde, hvis ikke de skal klare sig selv.

På samme måde har han heller ikke nogen sympati for socialt udsatte, selvom han er en del af den sociale underklasse. Der er ikke noget stærkt fællesskab i miljøet. Underklassen bliver ikke fremstillet som særligt hjælpsomme eller solidariske. Der er ikke et overskud til at tænke på andre, og fokusset ligger på selv at klare sig.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu