Indledning
Ude godt hjemme bedst, eller, noget i den stil. Når man sidder ved et middagsbord hos familien, vil samtalerne over bordet typisk afspejle en god historie eller gode minder, underholde os og minde hinanden om hvor godt vi egetnlig har det.
Det er desværre ikke sådan det forløber sig hos alle familier, og det typiske glansbillede af et kærligt sammenhold, er enten ødelagt, eller slet ikke eksiterende.
Et eksempel herpå er "Det kolde bord" fra novellesamlingen "tyverier", skrevet af Thomas Korsgaard i 2019. Novellen kaster os direkte ind i en historie uden at vi kender forhistorien eller konteksten
altså "in medias res", som gør at vi som læsere selv må stykke forudsætningerne sammen, for at forstå hvad der sker.
Spørgsmålet er om vi finder ud af, hvorfor Linda sidder ved "det kolde bord" og hvad er der gået forud, siden at novellen hedder ligepræcis det?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Novellens dominerende fortællemåde er fortalt med en altvidende fortæller, der virker som den her "flue på væggen" der kender karakterenes tanker og følelser.
Her kan vi godt tage de første 3 linjer som eksempel igen. Udover den altvidende fortæller, er dialogerne mellem personerne en central del er historiefortællingen.
Der bliver ikke sagt særlig meget, og de ord der bliver sagt er meget neutrale, og man ville som sådan ikke rigtig gå glip af noget vigtigt, hvis man ikke hørte efter i et par minutter.
Sproget er ikke det mest fyldestgørende, og det har ikke rigtigt et specielt tema eller et sted at nå hen. Ordvalget er på ingen måde oplysende eller specielt svært, hvor det her er interessant at bemærke
hvordan deres forhold til hinanden er. Det er som om der bliver talt for at dræbe den akavede stemning, og også ignorere elefanten i rummet.
Verner er den første til at give en kommentar til Linda, lidt for at få hende ind i samtalen, men også for at bryde hendes stilhed.
Han gentager at hun er blevet "så tynd så tynd"(s33 l. 16) Efterfulgt af hendes mor som siger hun er blevet alt for tynd.(s34 l. 1) De holder lidt øje med hende, og her er der lidt et cue til at det måske er lang tid siden de har set Linda.
Måske bor hun ikke hjemme længere. Dialogen mellem dem, består af meget korte sætninger, og vi bliver igen bekræftet i at stemningen og luften mellem dem er kold.
Verner og Lindas mor prøver ihærdigt at tilbyde hende mere smørrebrød, men igen et kort svar fra Linda, "Jeg har ikke har lyst til mere"(s34 l 9) Samtalen går videre ved bordet, uden Linda.
Hun falder lidt i staver og tænker på hendes værelse som er blevet lavet om. Dette beviser vores påstand om at hun ikke bor hjemme længere, fordi hun fortæller os hvordan de har malet hendes røde vægge over
lavet kontor med falske blomster, og sågar er der kommet en nøgle i døren. (s34 l.16) Der gemmer sig en vigtig detalje i nøglen til døren.
Linda får et flashback, "Hun ville gerne have haft en nøgle til hendes værelse dengang"(s34 l.19) Overordnet rejser denne sætning det provokerende spørgsmål… Er der sket noget med Linda?
Skriv et svar