Indledning
I Lisbeth Gundlund Jensen og Ina-Maria Jensens artikel fra Berlingske, ”Hvor blev litteraturen af”, skriver de at unge har svært ved at læse tekster som ligger bare en smule væk fra deres normale afkodningsniveau.
Begge lærerene som er fra hver deres side af den politiske akse undrer sig over manglen på opbakning til det almendannende fundament som er litteraturhistorien.
De undrer sig over hvordan det kan være at man kun hører fra samfundets kulturelle og politiske elite, samt fra den veluddannede middelklasse og fra de politiske bevægelser, hvis rødder strækker tilbage til de folkebevægelser der har formet Danmark op gennem 1900tallet?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Gundlund og Jensens faglige baggrund som gymnasielærere er også med til at skabe en troværdig artikel, da de med deres erfaringer snildt kan komme ind på disse argumenter da de dagligt skal undervise unge, der nok har svært ved at læse disse tekster.
Så om nogen har de noget at skulle have sagt om deres emne da det ligger inde for deres profession. Hvilket jo i sig selv er meget logisk.
Ændringerne på instituttet for litteraturvidenskab i 70’erne mener de også var med til at ”skubbe” litteraturen ud af undervisningen til fordel for studier for massekommunikation (og dette) kan virke en smule underlig.
Hvordan kan det være at noget efter gymnasiet har effekt på de nyere generationer?
Hvis noget, kunne det være underligt hvis det var på folkeskole niveauet i stedet at man havde fjernet den subjektive læsning af litteraturen, da folkeskolen er et direkte ”link” til gymnasiet, hf, htx.
Sidst men ikke mindst er det tydeligt at se at de appellerer til den logiske side af hjernen hvilket de formår med deres velformulerede argumenter som alle står stærkt, grundet deres egne erfaringer og deres daglige profession som gymnasielærere.
De fleste af de argumenter som Lisbeth Gundlund Jensen og Ina-Maria Jensen kan sagtens diskuteres og der opstår et par spørgsmål når man læser artiklen.
Først skal det siges at de kan have ret i, at ændringerne på instituttet for litteraturvidenskab kan have været med til at skabe denne manglende interesse for skønlitteraturen, men hvis en stor forfatter som H.C. Andersen eller Herman Bang, i sin tid havde den samme teknologi til rådighed som vi har i dag, tror jeg ikke at vi havde haft en grim ælling på bogreolen.
Ideen er at man skal bøje træet mens det er småt hvilket betyder at man skal opdrage på børnene så de kan blive vant til det pres, som hjernen bliver udsat for når man afviger fra sit normale afkodningsniveau.
Hvornår er det bedst at introducerer unge for litteraturen? Jeg tror, at det ville være bedst hvis man lærte folkeskolebørn om den ældre skønlitteratur.
Jeg siger ikke at man skal få dem til at læse Herman Bang i 4 klasse, men når de kommer op i 7. klassetrin kan man jo lige så stille lære dem skønlitteraturen.
Skriv et svar