Indledning
Nutidens dannelsesideal er snarere en slags pragmatisk homo economicus. Er det virkelig rigtigt at nutidens politiker ikke engang, kan interessere sig bare en lille smule for moderne-kunst og kulturpolitik når det er for at forbedre samfundet og dets indbyggere.
Er det virkelig nødvendigt at Finn Wiedemann skal minde politikerne om hvor vigtigt moderne-kunst og kulturpolitik er? Ifølge Finn Wiedemann burde man selv som moderne politiker trække sig selv op og se på samfundet med et bredere synspunkt, før man egentlig kan se samfundet, som en helhed.
Det kommer til at være en kæmpe udfordring for politikerne. Politikerne glemmer kulturen vi lever i og som skal forblive i samfundet også når næste generation tager over.
Indholdsfortegnelse
Fortolkningshypotese
Indledning
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I dag er det ikke sejt at læse kunst og kultur i forhold til politikerne. De nedprioriterer kunsten og kulturen og erstatter det med regneark. Som Finn Wiedemann sagde så var moderne kunst- og kulturpolitik engang en integreret del af mange politikeres liv og noget, som de fandt relevant at bruge tid og energi på at orientere sig i, synes denne interesse i nutidens konkurrencesamfund at være forsvundet.
Finn Wiedemann prøver at komme ud med et budskab omkring hvor vigtigt det er at tænke på moderne-kunst og kulturpolitik i stedet for bare at kigge på regnearks.
Finn Wiedemann nævner blandt andet den afdøde, tidligere statsminister Anker Jørgensen som startede dagen med at læse 50 siders skønlitteratur, og var en stor beundrer af moderne billedkunst.
Skriv et svar