Indledning
Når man først dykker ned i særteksten fra hæfte 2, skrevet af den anerkendte forfatter Naja Maria Aidt - Karsten i krattet, vil man straks bemærke den unikke stil, allerede fra begyndelsen af indledningen i dette uddrag fra novelleantologien 'Pludselig sidste sommer...' fra årgang 2007.

'En skæbnesvanger sommeraften, mens han begav sig ud i baghaven for at lade vandet ved den høje, raslende poppel, som han plejede, bemærkede han et lys i Jensen-hjemmet. Men de var på Mallorca, og de udlejede aldrig deres hus.'

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Med et markant greb i fortællestrukturen træder man tydeligt ind i handlingens kerne. Kronologien er omhyggeligt udbygget med detaljerede bidder, der skildrer hovedpersonens observationer og hans intentioner i en presset situation.

Carlsen fremfører i sit uddrag af artiklen flere påstande inden for journalistikken, hvor det enkelte menneske abstrakt og til tider narcissistisk bliver gjort til dommer over alt mellem himmel og jord, når det drejer sig om spørgsmål om selve mennesket.

Pålægningen er i sig selv stærk nok, da der ind imellem opstår voldsomme protester mod den alt for snævre politiske korrekthed, der af visse personer anvendes som et værktøj til at indskrænke ytringsfriheden for andre.

Lidt ligesom når nutidens politikere bliver sammenlignet med de største diktatoriske tyranner i menneskehedens historie, er der tale om en kamp mellem ideologiske tanker og ikke selve mennesket, selvom det umiddelbart kan virke sådan, hvis der er et genkendeligt ansigt forbundet med det.

Så snart man tildeler andre mærkater for, hvordan de opfatter frihed, så længe de ikke skader andre i deres forsøg på at forandre den lille ø, de ønsker at bo på – selvom ingen som sådan er en ø i sig selv, da der altid vil være påvirkninger udefra – så er der faktisk tale om en form for frihedsberøvelse og destruktiv adfærd.

Man kan aldrig rigtigt definere en anden persons personlige oplevelser, medmindre man har gået i vedkommendes sko, og man kan kun have mere eller mindre objektive antagelser om, hvad der kan have påvirket personens holdninger.