Indledning
Mange oplever et forventningspres fra forældre og samfund. Der er ofte en forventning om, at man tager de ”rigtige” valg i livet, og med ”rigtige” menes der som oftest, det samme valg som den ældre generation har gjort, eller som samfundet ønsker. Eksempelvis når det kommer til uddannelse og politisk ståsted.
Det er igennem disse tematikker, at DR i første afsnit af sin dramaserie ”Frederik IX: I sin fars skygge” fra 2019 skildrer Frederik d. 9.s opvækst i starten af 1900-tallet.
Indholdsfortegnelse
Indledning:
Næranalyse af dokumentarens anslag:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Christian d. 10., Frederik d. 9.s far, var konge af Danmark fra 1912 til 1947. Han bliver i dokumentaren beskrevet som en hård og streng person.
En gammeldags og temperamentsfuld patriark, der ikke kun er sin families overhoved, men også hele landets.
En pligt han tager meget alvorligt. Han var stærkt konservativ, og ønskede ikke nogen ændringer i samfundet eller i familien.
Eksempelvis ønskede han, at hans søn skulle lære at ride, og få helt samme uddannelse som han selv.
Han havde det også svært med det systemskifte, der kom i 1901, hvor man gik fra kongevalgte regeringer til regeringer baseret på Folketingets flertal.
Portrætteringen af Christian d. 10. og Frederik d. 9. i dokumentaren virker en smule karikeret.
Det hele er formentlig historisk korrekt. Men der bliver taget nogle fortællemæssige valg, som måske maler lidt et glansbillede af Frederik d. 9., så det næsten virker som et hyldest-portræt.
Og det samme gælder beskrivelsen af Christian d. 10., hvor man også vælger at fokusere på scener, der maler et meget hårdt billede af ham.
Eks. når man med skuespillere genskaber en scene, hvor Christian d. 10. straffer sin søn, ved at slå ham over fingrene med en lineal (08:35).
Set igennem nutidens optik, er dette en helt forfærdelig handling, men det var helt normalt dengang, og endda en pligt som far.
Dette bliver også forstærket af de filmiske valg, hvor Frederik d. 9. bliver vist lys, når han er sammen med sin mor, og i mørke, når hans far er i nærheden.
Så man virkelig føler, at han står i sin fars skygge. Christian d. 10. bliver også filmet nedefra, så man føler, hvordan hans søn skal se op til ham (01:25).
Og da Christian d. 10. mister troen, fordi han tror at kongehuset vil blive nedlagt, som konsekvens af at han afsatte regeringen, bliver han filmet i fugleperspektiv, så hans søn kigger ned på ham (56:41).
---
Men dokumentaren gør også brug af faktakoder, hvilke øger troværdigheden og objektiviteten.
Eksempler på dette er historikere, førstehåndsvidner, såsom Dronning Magrethe, og autentiske billeder og videoer fra start 1900-tallet.
Men da disse arkivmaterialer er meget begrænsede, gøres der hovedsageligt brug af fiktionskoder, og derfor har dokumentaren heller ikke særligt mange autencitetsmarkører.
Dog er det nogle ”stærke” autencitetsmarkører, der er i serien, fordi de personer der fortæller historien, er historikere og familie.
Så selvom der ikke bliver brugt mange faktakoder, har vi altså nogle stærke autencitetsmarkører, som gør at fortællingen virker troværdig.
Skriv et svar