Indledning
Her skal du gøre din læser klar til at læse artiklen og – ikke mindst – give ham eller hende lyst til at læse videre.

Det skal du gøre ved at præsentere teksten og forfatteren/instruktøren samt ting uden for teksten, der er centrale for vores tekstforståelse.

Det kan fx være noget om den tid, teksten er blevet til i, et (litteratur)historisk overblik, genren, temaet eller forfatterskabet. Mest oplagt er det at følge den vinkel, opgaveformuleringen lægger.

Indholdsfortegnelse
Analyserende Artikel 2
’DE 5 RÅD: SÅDAN SKRIVER DU EN GOD ANALYSERENDE ARTIKEL 2
Den analyserende artikels opbygning 3
Debatterende Artikel 7
’DE 5 RÅD: SÅDAN SKRIVER DU EN GOD DEBATTERENDE ARTIKEL 7
Den debatterende artikels opbygning 8
Reflekterende artikel 11
DE 7 RÅD: SÅDAN SKRIVER DU EN GOD REFLEKTERENDE ARTIKEL 11
Den reflekterende artikels opbygning 13

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
1) Lav en indledning, der både præsenterer, vinkler og fænger
• Gør emnet og teksten spændende og levende for din læser
• Præsentér teksten og forfatteren
• Peg ind i din egen analyse ved at præsentere ting uden for teksten, der er centrale for vores tekstforståelse – det kan fx være tekstens historiske eller litterære samtid, genren, temaet eller forfatterskabet

2) Forklar din læser, hvad vi ser i teksten
• Hæv dig over teksten og slå kun ned på det væsentlige – din opgave er at give læseren overblik, før du går mere i dybden med teksten
• Vis, at du har blik for både handling, personer, sted/miljø, fortællerforhold og opbygning i det omfang, det er relevant i forhold til din tekst
• Brug relevante fagbegreber

3) Gå ned i teksten: Citér vigtige og centrale passager, og forklar din læser, hvordan og hvorfor de er vigtige. Når du analyserer levende billeder, kan du supplere med skærmklip
• Vis, at du kan slå ned på væsentlige steder i teksten, og at du kan citere og henvise korrekt
• Åbn dine nedslag, citater og skærmklip for læseren med brug af relevante analyse- og fagbegreber
• Hæv dig over teksten, og forklar din læser, hvorfor dine nedslag er centrale

4) Fold dine pointer ud, og før dem frem til en samlet fortolkning
• Sæt klart og tydeligt ord på alle dine analytiske pointer, så du er sikker på, at din læser har forstået dem
• Når du påbegynder en undersøgelse, fx af et udviklingsforløb eller et semantisk mønster, skal du føre den til vejs ende og lade den munde ud i en samlende pointe. Din læser må aldrig tænke: "Hvorfor skal jeg vide dette?" eller "Hvornår kommer pointen?"
• Vis din læser, at din analyse og dine løbende pointer fører et sted hen
• Formulér din samlede fortolkning klart og præcist – også selvom din analysetekst er svær og utilgængelig

5) Sæt din tekst ind i et bredere perspektiv – vis sammenhængen mellem tekst og verden
• Vis din læser, at teksten både kan læses som sig selv og som en slags spejl på centrale elementer uden for teksten, fx kulturelle, historiske, genremæssige eller litteraturhistoriske tendenser
• Vis din læser, hvordan udblikket eller perspektiveringen kan gøre os klogere både på teksten og på verden uden for teksten
• Lad din perspektivering fungere som en naturlig forlængelse af din analyse og fortolkning, ikke som et løsrevet tillæg til den

Hvis du bliver bedt om at vurdere:
• Undersøg, om der er et hensigtsmæssigt forhold mellem form og indhold, og om teksten når sit mål og sin modtagergruppe
• Lad din vurdering fungere som en naturlig forlængelse af din analyse og fortolkning, ikke som et løsrevet tillæg til den

Den analyserende artikels opbygning
Du har frihed til at strukturere din artikel og din analyse, fortolkning og perspektivering eller vurdering, som du vil, så længe du husker de 5 råd:
• At lave en indledning, der både præsenterer, vinkler og fænger
• At forklare din læser, hvad vi ser i teksten
• At gå ned i teksten, citere vigtige og centrale passager og forklare, hvordan og hvorfor de er vigtige
• At folde dine pointer ud og føre dem frem til en samlet fortolkning
• At sætte din tekst ind i et bredere perspektiv eller foretage en vurdering Her er et forslag til, hvordan du kan bygge din analyserende artikel op