Indledning
Vi mennesker trives bedst når vi passer ind. Og, hvordan passer man så ind et sted? Ja, de fleste ville nok sige man passer ind ved at være inde for normen. Normer er med til at forme vores samfund.

Men hvad er normalt? Og hvad er atypisk? Normer varierer alt efter, hvor i verden man befinder sig. Det kan være, at du et sted i verden befinder dig fuldstændigt inde for de mange normer, men et andet sted i verden skiller dig komplet ud.

Det kan derfor være svært at flytte til et sted, der har en anden kultur end man er vant til. For med en anden kultur, følger også andre normer.

Hvis man ikke holder sig inde for normen, vil man sandsynligvis blive ekskluderet fra fællesskabet. Det skyldes, at man sandsynligvis bliver set ned på, hvis man adskiller sig fra de normer der er der, man befinder sig.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I novellen møder man flere forskellige personer. Men eneste to personer i novellen, der har et navn, er hovedpersonen, Bi Feiyu, og professoren, Dr. Richey.

Det ses f.eks. da Bi Feiyu beslutter sig for at holde en fest: “Han ville holde en fest ligesom den hos Dr. Richey. Han ville invitere alle fra fakultet, de filosofistuderende, au pair-pigen og i det hele taget alle, han havde mødt siden han var kommet til Edinburgh.”1. Bi Feiyu vil invitere en masse mennesker til sin fest, men selv au pair-pigen, ved han ikke, hvad hedder.

På den måde formår Walter at vise, hvor ensom Bi Feiyu faktisk er. Han er ikke i stand til at socialisere og kommunikere optimalt med de andre studerende, og får ikke nogen rigtige venner.

Han er helt alene, og har kun en god oplevelse i løbet af hele sin tid i Skotland. Når Bi Feiyu og Dr. Richey er de eneste karakterer i novellen, der er navngivet, er det også fordi de har en vigtig betydning.

Bi Feiyu skiller sig ud fra normen i Skotland, fordi han bliver præsenteret som en kinetisk, grim og anderledes dreng . Bi Feiyu er også hjulbenet og har en “dramatisk” tandstilling og har rødlig eksem omkring mund og næse .

Vi ved at han ikke er fra de vestlige lande, fordi han beskriver folkene som om han aldrig har set nogle der ser sådan ud “næserne var store på vidt forskellige måder, hudfarverne spændte mere nuanceret fra blålig over beige til lyserød” .

Det, at han er anderledes gør, at modtageren føler en form for sympati overfor ham. Læseren ved godt, han ikke gør noget med en “ond” bagtanke, men af ren uvished.