• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1409

Indledning
Vi mennesker trives bedst når vi passer ind. Og, hvordan passer man så ind et sted? Ja, de fleste ville nok sige man passer ind ved at være inde for normen.

Normer er med til at forme vores samfund. Men hvad er normalt? Og hvad er atypisk? Normer varierer alt efter, hvor i verden man befinder sig.

Det kan være, at du et sted i verden befinder dig fuldstændigt inde for de mange normer, men et andet sted i verden skiller dig komplet ud.

Det kan derfor være svært at flytte til et sted, der har en anden kultur end man er vant til. For med en anden kultur, følger også andre normer.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I novellen introduceres læseren for den kinesiske Bi Feiyu, som er både hjulbenet, og har en “dramatisk” tandstilling, selv hans udseende er uden for normen.

Bi Feiyu er den første i sin familie, der har fået mulighed for at studere på universitet. Han skal endda læse på et af de fineste universiteter i verden, nemlig det i Edinburgh Skotland.

Han er udvalgt blandt titusinder andre studerende, idet han er exceptionelt god til matematik. Da han ankommer til Edinburgh, er hans engelske ordforråd begrænset, og består kun af omkring 500 ord.

På grund af hans lille ordforråd, er det svært for ham at kommunikere med andre studerende og professorer, hvilket resulterer i, han bliver ensom og ekskluderet.

I et forsøg på at lære de andre bedre at kende holder Bi Feiyu en fest. Til festen har han dræbt og tilberedt en svane, uvidende om det er ulovligt, idet svaner er fredet i Skotland.

Da gæsterne finder ud af det er en svane, bliver Bi Feiyu bortvist. Han pakker sine ting og tager hjem, med kun en enkelt god oplevelse i kufferten og ingen at sige farvel til.

I novellen møder man flere forskellige personer. Men eneste to personer i novellen, der har et navn, er hovedpersonen, Bi Feiyu, og professoren, Dr. Richey.

Det ses f.eks. da Bi Feiyu beslutter sig for at holde en fest: “Han ville holde en fest ligesom den hos Dr. Richey.

Han ville invitere alle fra fakultet, de filosofistuderende, au pair-pigen og i det hele taget alle, han havde mødt siden han var kommet til Edinburgh.”1.