• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1324

Indledning
Er han ligeglad med mig? Elsker hun mig ikke mere? Man føler sig ikke forstået, værdsat eller lyttet til. Man taler forbi hinanden eller også taler man slet ikke sammen.

Nogle skændes højlydt, andre holder helt op med at tale sammen. Hvorfor? Undgår man mon kommunikationen i parforholdet i frygt for skænderier og anspændt stemning?

Alle ved at kommunikation i parforholdet er vigtigt. Men hvorfor er det så så svært at mestre?

Teksten ”Et dejligt sted” er et uddrag af en novelle fra Hundene i Thessaloniki, skrevet af forfatter Kjell Askildsen i år 1996, er et perfekt eksampel på hvad manglende kommunikation gør for forholdet.

Det er let at få øje på, men hvordan undgår man at falde i ”farlig forholds” fælden?

Indholdsfortegnelse
Kedelig, kort, kringlet kommunikation
”Et dejligt sted”
Krævende eller kærlighedssøgende?
Klog eller konfliktsky?
Kompliceret eller kedelig?
Kirke eller kærester?
Klassisk eller kliché?
Klog, klar, kærlighed

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I ”Et dejligt sted” er der anvendt en observerende fortæller. Det ses ved at fortælleren er objektiv, og vi ikke kender til hverken kvindens eller mandens tanker og følelser.

At novellen er gengivet af en observerende fortæller, gør at der er mange tomme pladser i historien, vi kender ikke til parrent tanker eller følelser.

Det skaber en kynisk stemning og det giver os plads til fortolkning. Vi får også et helt neutralt billede af forholdet mellem manden og kvinden. Novellen havde været helt anderledes, hvis der var anvendt en jeg fortæller.

”Et dejligt sted” er en moderne novelle. Den starter i medias res og har en åben slutning.

Det giver plads til fortolkning. F.eks. kender vi ikke parrets præcise forhold, vi har ikke fået at vide om de er gift eller kærester.

Vi hører heller ikke historien bag savnet til faren, som spiller en stor rolle i gennem hele novellen.

Når vi læser novellen, er der ikke et tydligt budskab, og sammen med den åbne slutning, giver det anledning til mange tanker om hvad forfatteren; Kjell Askildsen’s pointe var med historien.