Indledning
I denne opgave vil jeg redegøre for begreberne forbrugs- og opsparingskvote. Jeg vil ved hjælp af bilag 1 beregne husholdningernes opsparingskvote for 2003 og 2007. Herefter vil jeg redegøre for bilag 2, for udviklingen i inflation i perioden 2002-2009 i Danmark.

Herefter redegør jeg for fødevareprisernes og energi-prisernes indflydelse på inflationen. Til sidst vil jeg forklare hvorfor beskæftigelsen i tabel 1 i bilag 3, er større ved offentlige investeringer end ved skattelettelserne.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I samtlige bilag bliver der spået om en kraftig lavkonjunktur. Dette betyder at der en lav aktivitet i landet, da BNP typisk vil ligge på under de 2-2,5 pct., der er kendetegnet ved en normal, stabil vækst. Det kan dog også̊ en negativ vækst – tilbagegang.

Som det nævnes i Bilag 4, så̊ spår Christian Hilligsøe Heinig fra Sydbank, at der er stor sandsynlighed for nulvækst i både det år artiklen var skrevet, men også̊ i det følgende år.

I sådan en situation vil en lempelig finanspolitik ikke nødvendigvis øge forbruget. Ved en lempelig kommer der flere penge ud i samfundet, men hvis der ikke er udsigter til at denne lavkonjunktur skal vende til højkonjunktur

er det rimelig høj sandsynlighed for, at folk vælger at spare pengene op i stedet for at forbruge dem.

En ulempe er altså̊ at der ikke nødvendigvis kommer gang i de hjul, der skal føre landet ud af krisen, bare fordi man fører en lempelig finanspolitik.

Det er farligt at tro at en lempelig finanspolitik er nok til at sætte gang i hjulene, da den ikke tager forbehold for hvordan folk forventninger til fremtiden er.

Selvom der bliver postet mange penge ud, er det som sagt ikke sikkert at disse penge bliver til mere forbrug. Den lempelige finanspolitik kan altså̊ føre til et kæmpe underskud på de offentlige finanser, hvis denne ændring ikke er fulgt finansieret.

En anden ulempe ved at føre den lempelige finanspolitik er, at der ikke direkte sker noget ved arbejdsløsheden. At løse et problem med for stor arbejdsløshed kun ved at lempe på finanspolitikken, ændrer ikke på problemet, på det tidspunkt, hvor der er brug for det.

Det giver en mere langsigtet løsning, da man over tid – efter at have sparet op – vil begynde at bruge penge igen, som så skaber efterspørgsel efter arbejdskraft, hvor problemet med arbejdsløsheden så løses. Det er dog uvist hvor lang tid, der vil gå før denne virkning vil indtræde, så på den måde er det risikabelt.

Der kan gå et halvt år får pengene begynder at gå til forbrug, men der kan også̊ lige så godt gå 2 måske helt op til 3 år før den økonomiske situation ændres og folk begynder at forbruge igen.

Fordelen ved den lempelige finanspolitik er netop at man fjerner en del af trykket på folks skuldre ved at sænke skatten. De får flere penge mellem hænderne, der gør, at de måske ikke oplever situationen når så hård som den egentlig har været.

Langsigtet løses problemet også med arbejdsløsheden også, men som er det er sats, at begynde at rode for meget ved finanspolitikken, når det er krisetider.

Ændringer skal gerne ske før krisen indtræffer. Tider hvor det går ”for godt” skal man vælge en strammere finanspolitik for at det hele ikke skal ende med at løbe løbsk.

De virkninger, som man opnår i samfundsøkonomien ved at føre aktiv finanspolitik, kaldes for finanseffekten.

Med andre ord så er finanseffekten 1) det øgede BNP, 2) den øgede beskæftigelse, 3) den øgede import og 4) den stigende inflation ved en lempelig finanspolitik og det modsatte, når der føres en stram finanspolitik.

Ved en lempelig finanspolitik, vil den positive finanseffekt være de tre første muligheder jeg nævnte ovenfor. Den sidste (stigende inflation) vil være en negativ effekt