Indholdsfortegnelse
De 5 økonomiske delmål: 4
Økonomisk vækst: 4
Stabile priser (inflation): 4
Forbrugerpris: 5
Fuld beskæftigelse: 5
Statens finanser: 5
Balance på valutaregnskabet (BBLP): 5
Forskellen på indenlandsk gæld og udlandsgæld: 5
Hvordan forbedrer/forøger vi vores beholdning i fremmed valuta? 5
Ulighed 6
Gini-koefficienten 6
Hvad sker der med de øvrige økonomiske delmål hvis... 6
Arbejdsløsheden stiger? 6
Konflikter mellem målene 6
Produktionsfunktionen 6
Konjunkturer 7
Smiths forklaring på konjunkturudsving 7
Marx’ forklaring på konjunkturudsving 7
Investering 7
Økonomisk teori i dag 7
Vækst på kort sigt 7
Vækst på lang sigt 7
Finanspolitik 7
Model for lempelig finanspolitik 7
Grænse 8
Virkningerne af en ekspansiv finanspolitisk på de økonomiske mål 8
Arbejdsregler og love 8
Aftaler mellem parterne 8
Folketinget og lovgivning 8
Reformer der øgede arbejdsudbuddet og styrkede dansk økonomi 9
Flexicurity betyder at: 9
Politiske meninger om kollektive overenskomster 9
Overophedning 9
Symptomer på overophedning 9
Løsninger på overophedning 9
Skat 10
Begreber og definitioner 10
Velfærdsstaten 11
Hvad kendetegner velfærdsstaten? 11
Angelsaksiske lande 11
Velfærd i andre lande 12
Hvem bruger mere på overførselsindkomster end Danmark? 12
Uddannelse 12
Sundhed 12
Priselasticitet 12
Hvordan kan en stat have interesse i priselasticitet? 12
Elastiske produkter 12
Uelastiske produkter 12
Keynes 13
Forsyningsbalancen 13
Keynes hovedtanke 13
Strukturpolitik 13
Arbejdsmarkedets politiske instrumenter 13
Institutionelle faktorer 13
Mobilitetsfremmende foranstaltninger 13
Påvirkning af efterspørgslen 13
Påvirkning af udbuddet 13
Erhvervsstruktur og erhvervspolitik i Danmark 14
De tre hovedgrupper i erhverv 14
Primære erhverv 14
Sekundære erhverv 14
Tertiære erhverv 14
Den offentlige sektor 14
Hvem varetager hvilke opgaver? 14
Staten(der er naturligvis 1 stat): 14
Regioner(der er 5 regioner) 14
Kommuner(der er 98 kommuner) 14
Faktisk og strukturel saldo 15
Faktisk saldo 15
Strukturel saldo 15
Pengepolitik 15
Pengeskabelsen 15

Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver

Uddrag
De 5 økonomiske delmål: objektive, subjektive
- Økonomisk vækst
- Stabile priser (Inflation)
- Fuld beskæftigelse
- Sunde offentlige finanser (statens)
- Balance på valutaregnskabet BBLP (Betalingsbalancens løbende poster)
- Hensyn til miljøet
- Lav ulighed

---

Balance på valutaregnskabet (BBLP):
Da vi i Danmark har en selvstændig valuta, bliver vi nødt til at få betaling i fremmed valuta, for at kunne købe ting i fremmed valuta.

Vi skulle gerne gå i ”valuta-overskud” for så kan vi betale af på gæld. Eksport forbedre betalingsbalancen, import forværrer betalingsbalancen. Forskellen på indenlandsk gæld og udlandsgæld:

Indenlandsk statsgæld skyldes underskud på statens finanser. Vi kan fjerne gælden, ved at få et overskud på statens finanser. F.eks. ved at hæve skatten, eller spare på nogle poster.

Udlandsgæld skyldes at vi bruger mere fremmed valuta end vi tjener. Vi kan kun fjerne gælden ved at få overskud på BBLP dvs.:
- Mindre import
- Mere eksport

Hvordan forbedrer/forøger vi vores beholdning i fremmed valuta?
Øge eksporten

Øge eksporten, eksport betales i fremmed valuta, og dermed forbedrer eksport vores valutabeholdning.

Øget eksport er den bedste løsning, men desværre kan vi ikke tvinge folk til at købe vores produkter.

Vi kan sænke prisen.
Begrænse importen

Begrænse importen, import koster fremmed valuta, køber vi mindre i udlandet forbedrer vi vores valutabeholdning.

- Vi kan begrænse importen på udenlandske varer ved hjælp af told og afgifter. Desværre må vi ikke kræve told og afgifter på ting købt i EU-lande
- Vi kan selv producere alt hvad vi skal bruge, men det kan vi ikke
- Begrænse vores forbrug

Begrænse forbruget er den eneste egentlige løsning, da det er det eneste vi har kontrol over
Ulighed
Ulighed gælder IKKE som et af de økonomiske delmål, fordi det er subjektivt at måle på.

Gini-koefficienten
Gini-koefficienten er opkaldt efter en Italiener der hed Gini. Gini-koefficient rangerer fra 0-100. Jo højere et tal, jo højere ulighed.

Hvis én person tjener AL indkomsten i et land, er koefficienten på 100.
Gini-koefficienten udregnes som arealet mellem Lorenz-kuren og diagonallinjen divideret med arealet af hele trekanten ABC
Hvad sker der med de øvrige økonomiske delmål hvis...

Arbejdsløsheden stiger?
Hvis arbejdsløsheden stiger ville det påvirke statens finanser negativt, idet der kommer mindre indtjening til staten i form af skat, og flere udgifter til staten i form af overførselsindkomster til dem uden et arbejde.

Hvis arbejdsløsheden stiger ville det påvirke den økonomiske vækst negativt. Vores produktion vil falde, og derfor vores BNP.

Inflationen falder, da folks indtjening falder, og de derfor ikke har råd til så mange varer. Derfor falder efterspørgslen, og derved også prisen.