Indholdsfortegnelse
Formål
Teori
- Det autonome og sympatiske nervesystem
- Det kemiske nervesignal
- Nikotins virkning i synapsen
- Nikotins påvirkning af belønningssystemet
- Nikotins fysiske effekter
Materialeliste
Fremgangsmåde
Resultater
- Yderligere observationer og resultater fra ovenstående forsøg:
Diskussion
- Fejlkilder
- Konklusion
- Litteraturliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Formål
Formålet med forsøget er at undersøge, hvilken effekt nikotin har på kroppens nervesystem.

Teori
Nikotin er et usundt og stærkt afhængighedsskabende stof, som er udbredt over hele verden og kendt for at have en afslappende virkning.

Giftstoffet findes blandt andet i form af cigaretter og snus og påvirker på flere måder kroppens nervesystem, deraf navnet nervegift.

Nervesystemet er det system i kroppen, der får kroppens forskellige dele til at kommunikere med hinanden og står for kontrol og regulering.

Det autonome og sympatiske nervesystem
Fra centralnervesystemet (CNS) transporteres formation til det perifere nervesystem (PNS), som igen transporterer information tilbage til CNS.

En del af det perifere nervesystem er det autonome system. Det autonome system består af motoriske nervefibre til kirtler

hjertet og glat muskulatur, og dermed også menneskets basale kropsfunktioner. Systemet kører autonomt, det vil sige uden vores bevidsthed og uden for vores kontrol.

Det autonome nervesystem kan opdeles i yderligere to kategorier, nemlig det sympatiske- og det parasympatiske system, som aktiveres i henholdsvis krisesituationer og hvilesituationer.

I denne rapport vil der derfor være fokus på det sympatiske nervesystem. Det er nemlig det system, der gør menneskets krop i stand til at klare akut belastning som ved for eksempel indtag af nikotin.

Det kemiske nervesignal
Menneskets nervesystem er opdelt i et kemisk og elektrisk signalsystem. I denne opgave vil fokus være på det kemiske nervesignal.

Det almindelige kemiske nervesignal opstår ved en pludselig nerveimpuls i den præsynaptiske neuron, som påvirker calciumkanaler til at lade calcium strømme ind i aksonets endeknop.

Calcium får derved små synaptiske vesikler i endeknoppen til at bevæge sig mod den ydre membran, hvor den tømmer sit indhold af transmitterstof ud i synapsekløften.

Nu kan signalet eller transmitterstoffet altså frit passere kløften mellem den præsynaptiske og postsynaptiske neuron.

Transmitterstoffet diffunderer over synapsekløften og sætter sig på bestemte receptorstyrede kanaler på den postsynaptiske cellemembran, hvilket aktiverer dem til at åbne sig for natrium-ioner. Nervesignalet er dermed videregivet.

Nikotins virkning i synapsen
Indtagelse af nikotin påvirker nervesystemet og i høj grad det sympatiske nervesystem, da dette aktiveres i krisesituationer.

Nikotin påvirker nervesystemet ved at agere som transmitterstoffet acetylcholin, som har vigtige funktioner i kroppen som aktivering af musklers sammentrækning og nerveceller samt øget puls.

Påvirkningen af synapsen sker ved, at nikotinen trænger ind i synapsekløften mellem to nerveceller i det sympatiske system

hvor den stimulerer de receptorer på den postsynaptiske neuron, som normalvis reagerer på acetylcholin. Derved opstår nervesignaler til for eksempel hjertet om øget puls helt uden et signal fra hjernen.

Nikotinen ”konkurrerer” med acetylcholin og agerer som en agonist. Det vil sige, at nikotinen forøger de virkninger

som transmitterstoffet acetylcholin normalt har på kroppen. I sidste ende gør det, at hjernen ikke reagerer på kroppens signaler.