Biologi rapport
Indholdsfortegnelse
Formål
Teori
Hypotese
Materialer
Fremgangsmåde
Resultater
Diskussion
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Formål: I dette forsøg skal vi undersøge hvilken effekt nikotin har på pulsen for en dafnie.
Desuden skal vi undersøge hvad der sker med pulsen, når dyret bliver udsat for begge stoffer på én gang.
Teori: Daphnia magna er en lille ferskvandskrebs. Den er meget velegnet som forsøgsdyr, da den er så gennemsigtig, at dens indre organer let kan iagttages.
I dette forsøg iagttages dafniens hjerte for at se, om der er en overensstemmelse mellem hjertefrekvensen og de kemiske forhold i dafniens miljø.
I dette forsøg undersøges det, om der er tale om, at de 2 stoffer – nikotin og koffein har en synergieffekt på pulsen.
Med synergieffekt, menes der, at effekten af de 2 stoffer er større end summen af de to effekter de 2 stoffer giver hvor for sig.
Hvis fx nikotin i en given koncentration hæver pulsen med 10 slag pr. min og nikotin giver en forøgelse med 20 slag pr. min, så vil der være tale om synergi, hvis de 2 stoffer tilsammen giver en forøgelse på 50 slag pr. minut. Koffein virker opkvikkende fordi det påvirker vores hjerne, men koffein virker også i musklerne.
I muskelceller frigives adenosin når musklen bruger mere energi end den danner. Når adenosinreceptoren aktiveres giver den besked til musklen om at den ikke skal arbejde mere.
I hjernen vil adenosin forhindre at f.eks. transmitterstoffet dopamin frigives. Dopamin er et stof, der blandt andet frigives i det område af hjernen, der kaldes belønningssystemet.
Frigives dopamin ikke vil man føle sig træt, ugidelig og måske lettere deprimeret hvis det står på i meget lang tid. Koffein ligner adenosin af opbygning og virker ved at sætte sig på adenosin receptoren. I stedet for at aktivere receptoren, så blokere koffein for receptoren.
Det betyder at når adenosin frigives fra præsynapsen, kan det ikke komme til at aktivere receptoren og dermed hæmmes den modtagende celle ikke. Så længe koffein sidder der, kan adenosin ikke sætte sig i receptoren og aktivere den. Man siger at koffein virker som en antagonist på adenosinreceptoren.
Når modtagercellen ikke hæmmes kan f.eks. dopamin frigives og man føler sig opstemt og frisk. Et stof, der kan aktivere frigivelsen af dopamin i belønningssystemet kan skabe en afhængighed.
Det gælder for euforiserende stoffer såsom kokain, amfetamin, heroin med flere, men det gælder også for nikotin i cigaretter og koffein.
Man kan altså blive afhængig af koffein og abstinenserne består typisk af hovedpine og rastløshed. Koffein blokerer også for adenosinreceptoren i musklerne, som betyder at musklerne ikke får besked om at de bruger for meget energi og skal slappe af.
På den måde kan man øge musklernes udholdenhed. Koffein virker derfor også på hjertet, som er en muskel, og man får en let øget hjertefrekvens når man indtager koffein.
Det kan være svært at måle på mennesker, men på nogle dyr er det let at måle koffeins effekt på hjerterytmen. Her er dafnier meget velegnet som forsøgsdyr, da de har et stort hjerte som man kan se gennem deres hud i et mikroskop
Skriv et svar