Indholdsfortegnelse
Formål
Hypoteser
Teori
- Hukommelsesområder I Hjernen
- Korttidshukommelse
- Koffein Og Hjernen
Materialer
Metode
Resultater
Diskussion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
At udforske en individs evne til korttidshukommelse, indlæringsevne og effekten af koffein på disse faktorer.
Hypoteser
1. Korttidshukommelsen afhænger af metoden man brugt til at huske tingene
2. En persons indlæringsevne afhænger af måden man bruger til at lære tingene med
3. En person hjerne bliver skærpet ved indtagelse af kaffe(koffein)
Teori
Forskellige områder i hjernen spiller en vigtig rolle i processen med hukommelse. Tindingelappen har en afgørende funktion i etableringen af hukommelse,
ligesom de to områder under tindingelappen, nemlig hippocampus og amygdala, der er placeret under cortex. Informationer bliver først gemt i hippocampus, før de sendes videre til langtidshukommelsen.
Korttidshukommelse
Korttidshukommelse er evnen til midlertidigt at huske informationer som f.eks. adresser eller telefonnumre længe nok til at nedskrive dem på papir.
Korttidshukommelsen bliver dannet inden for få minutter og sekunder, og det indebærer ikke permanente ændringer i hjernens nerveceller såsom vækst af synapser eller nerveforbindelser. Under korttidshukommelse sker der følgende ændringer:
Produktionen af neurotransmitteren glutamat øges, og antallet af vesikler, der frigiver denne neurotransmitter, stiger markant.
Mængden af transmitterstof der frigives ved aktionspotentialet stiger
Antallet af receptorer, samt deres følsomhed overfor glutamat bliver større
Koffein og hjernen
Efter indtagelse af koffein tager det cirka 45 minutter, før det bliver optaget i blodet. Effekten af kaffe er, at træthed forsvinder, man føler sig mere opfrisket, og søvnbehovet mindskes.
Koffein stimulerer det autonome nervesystem, hvilket fører til øget blodtryk, hurtigere vejrtrækning og frigivelse af mere adrenalin. Koffein har også en vanddrivende effekt.
Når koffein når hjernen, binder det sig til adenosinreceptorer. Adenosin har en stærkt hæmmende virkning på udsendelse af nerveimpulser til hjernen.
Når adenosinreceptoren aktiveres, åbnes kaliumkanaler, hvilket forhindrer dannelse af nye elektriske nerveimpulser.
Adenosin har generelt en hæmmende virkning i hjernen og på kroppens muskler, herunder afslapning af de glatte muskler i fordøjelsessystemet.
Når koffein (fra kaffe) når hjernen, virker det som en antagonist, hvilket betyder, at det binder sig til receptorerne uden at have samme virkning som transmitterstoffet adenosin.
Koffein binder sig til receptorerne og forhindrer adenosin i at binde sig til dem, hvilket hæmmer adenosins virkning. Resultatet er en form for udskydelse af søvn og en stimulerende effekt.
Materialer
Labyrint
Tørklæde
Stopur
Papir
Blyant
Telefon
1 kop kaffe
Lineal
Blodtryksmåler
Metode
Vores forsøg var delt op i to dele:
Korttidshukommelsesdelen:
Tal(3 dele)
1. Vi greb efter en papir og blyant og nedskrev et tilfældigt otte-cifret nummer. Derefter bad vi en forsøgsperson om at se på tallene i fem sekunder, hvorefter han skulle skrive dem ned på sin telefon.
Skriv et svar