Indholdsfortegnelse
4. Tetrodotoxin
a. Hvorledes opretfoldes hvilepotentialet normalt i et neuron?
b. Forklar med udgangspunkt i figur 1 tetrodotoxins virkning på det normale aktionspotentiale.
Opgave 4. Adenosin og koffein
1. Forklar, hvorfor adenosin har en hæmmende effekt på den postsynaptiske nervecelle. Inddrag figur 1.
2. Forklar, hvorfor koffein kan forhindre, at adenosinreceptorer aktiveres.
3. Forklar, hvorfor koffeinindtag kan resultere i øget puls eller højere blodtryk.
4. Giv forslag til, hvorfor indtag af koffein kan have en præstationsfremmende effekts.
5. Vurder, om resultaterne vist i figur 3, kan bekræfte informationen på kaffe-helbred.dk.
4. Epilepsi
a. Forklar, hvordan glutaminsyre og GABA udøver deres virkning i en synapse. Inddrag figur 1.
b. Giv mulige forklaringer på, at der kan mangle GABA i synapsen. Inddrag figur 1.
c Forklar, hvorfor mangel på GABA i hjernens synapser kan medføre krampeanfald.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Da jeg også i opgave 3 nævnte, at koffein stimulerede det autonome nervesystem og derfra frigiver hormonet adrenalin, påvirker hormonet også pulsen og et højere blodtryk.
Der vil også fremkomme en højere respiration sats, da kroppen har brug for mere oxygen. Kroppen har brug for mere oxygen i kroppen, så blodet har det ”nemmere” med at transportere i kroppen.
Ved et forhøjet respirations sats, vil der også produceret en højere koncentration af glukose i leveren. Dette betyder så, at musklerne kan bruge denne forhøjet koncentration af glukose til at øge præsentationen.1
Fordøjelsessystemet kræver meget energi for at kunne fordøje mad. Når kroppen har brug for at præstere, er den nød til at formindske energien og fokusere mere på at præstere, fremfor at fordøje mad. En kop kaffe indeholder i gennemsnit 100mg koffein.
På kaffe-helbred.dk kan man læse, at et moderat forbrug af kaffe, svarende til fire kopper kaffe, ikke medfører dehydrering. I et eksempel blev koffeins vanddrivende effekt undersøgt. 80 forsøgspersoner indtog dagligt enten koffein eller placebo.
Forsøgspersonerne indtog to liter væske pr. døgn, og deres urinproduktion blev målt over tre døgn. Resultaterne af eksperimentet er vist i figur 3.
---
Vi kan i figur 3 se resultaterne af 80 forsøgspersoner, hvor halvdelen indtog koffein og den anden halvdel indtog placebo, som er et virkningsløst stof.
Resultaterne viser, at den halvdel som indtog 400 mg koffein, havde en højere urinproduktion i det første døgn på 2246 mL, end den halvdel som ikke indtog placebo, som er på 1643 mL.
Dette betyder så, at koffein er vanddrive og kan medføre til dehydrering. Men hvis vi tager et kig på urinproduktionen i anden og tredje døgn, viser det sig, at der ingen signifikant forskel var på de to grupper.
Dette kunne indikere, at kroppen i længere periode har vænnet sig til koffeinens vanddrivende effekt og derfor er nød til at modvirke den.
Dette bliver så underbygget, da selv i det tredje døgn er ingen signifikant forskel på de to grupper. Jeg kan nu bekræfte, at informationen på kaffe-helbred.dk passer, da personer der drikker kaffe, ikke henholdsvis bliver udsat for dehydrering.
Hvis vi så tager et kig på de 80 forsøgspersoner der deltog frivilligt i eksperimentet, kan vi med sikkerhed sige, at dette er en stor gruppe mennesker.
Men da vi ikke får informationer om, forsøgspersonernes køn, alder eller helbred, kan vi ikke være sikker på om det er en præcis afspejling af befolkningen.
Skriv et svar