Opgavebeskrivelse
❖ Gør rede for hvordan koffein påvirker nervesystemet, giv herunder en kort redegørelse for de relevante dele af nervesystemet, og hvorfor det kan virke præstationsfremmende ved løb.
❖ Beregn og diskutér, hvor meget koffein der skal indtages før et mellemdistanceløb for at det virker præstationsfremmende, og hvor lang tid man kan mærke effekten.
❖ Design og udfør et forsøg, der undersøger præstationen af løb efter indtagelse af koffein fra kaffe i forhold til samme løb efter indtagelse af koffeinfri kaffe. Diskuter betydningen af at lave forsøget dobbeltblindet og randomiseret.
❖ Vurder koffeins potentiale som doping i løb og vurdér det rimelige i at det blev taget af dopinglisten i 2004.
Indledning
Mange mennesker skal have op til flere kopper kaffe i løbet af dagen, for lige at få et ekstra skud energi.
Men kan de daglige kopper kaffer fremme præstationer, og kan det ligefrem betegnes som doping?
Flere eksempler på forskning viser, at koffein påvirker hjernen og at det har præstationsfremmende virkninger.
Koffein er et nydelsesmiddel, der kommer fra frø, nødder eller blade fra forskellige planter; kaffebønner, teblade, kakaobønner og kolanødder.
Størstedelen af koffein indtages som en drik, såsom kaffe eller energidrik, men det findes også i kakao, cola og the. Mange indtager det for at blive opkvikket og stimuleret, for eksempel i løbet af en arbejdsdag.
Der findes nemlig mange positive ting ved koffein. Det reducerer træthed, er stimulerende og så er der også blevet forsket meget i, at koffein er præstationsfremmende i blandt andet sport, og at det også har en virkning på muskeludholdenhed.
Muskeludholdenhed og god ydeevne er meget hensigtsmæssigt i en sportsgren som løb. Dette vil opgaven blandt andet berøre.
Men koffein gør andet end at holde dig vågen. Det er også et stof der stimulerer centralnervesystemet, og på den måde påvirker kroppen på flere forskellige måder.
I opgaven bliver der gjort rede for, hvordan koffein påvirker nervesystemet og dermed hvordan det kan virke præstationsfremmende ved en sportsgren som løb.
Derudover bliver der diskuteret og regnet på hvor meget koffein der skal indtages før et mellemdistanceløb, for at det har en præstationsfremmende virkning, og hvor lang tid denne effekt så kan mærkes.
Der er i opgaven blevet designet og udført et forsøg, der undersøger præstationen af løb efter indtagelse af koffein fra kaffe i forhold til samme løb efter indtagelse af koffeinfri kaffe. Her bliver betydningen af at lave forsøget dobbeltblindet og randomiseret diskuteret.
Koffein blev i 2004 taget af dopinglisten, rimeligheden af dette bliver vurderet og derudover vurderes koffeins potentiale som doping i løb.
Indholdsfortegnelse
Resume 2
Indledning 3
Redegørelse 4
- Antagonist 4
- Koffein og nervesystemet 5
- Koffeins præstationsfremmende virkning på løb 7
Diskussion 7
- Halveringstid 7
- Hvornår effekten af koffein opnås og aftages 9
- Konklusion 10
Forsøg - koffein før løb 11
- Formål 11
- Hypotese 11
- Fremgangsmåde 11
- Resultater 12
- Betydning af dobbeltblindet og randomiseret forsøg 13
- Diskussion 13
- Fejlkilder og forbedringer 13
- Konklusion 14
Vurdering 14
- Koffeins potientale som doping i løb 14
- Koffein taget af dopinglisten 14
Konklusion 15
Litteraturliste 16
Bøger: 17
Film og videoer: 17
Billeder og figurer: 18
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Koffein aktiverer hjernens nerveceller, som sender signal til binyrerne om at frigive adrenalin . På den måde bliver centralnervesystemet påvirket.
Selve opbygningen af vores nervesystem er delt op i to forskellige. Vi har det centrale nervesystem (CNS), det består af hjernen (cerebrum), lillehjernen (cerebellum) og rygmarven (medulla spinalis).
Og så har vi det perifere nervesystem (PNS), og det er resten af kroppen. Man kan også dele nervesystemet op funktionelt i to, altså hvordan det virker i praksis.
Det ene er det somatiske nervesystem og det andet er det autonome nervesystem.
Det autonome er det som kroppen kører automatisk, altså uden at vi bevidst styrer de funktioner som systemet er ansvarligt for.
Her hører hjerterytme, vejrtrækning, fordøjelse, temperaturregulering, cellefornyelse og i det hele taget alt det der får kroppen til at overleve ind under.
Det autonome nervesystem står også for forbindelsen mellem de indre organer. Det autonome nervesystem består af det parasympatiske og det sympatiske.
Det parasympatiske gør, at der bliver brugt så lidt som muligt energi til muskelarbejde og at det meste i stedet går til fordøjelsen af et måltid. Det sympatiske gør systemet i stand til at reagere under specielle situationer, for eksempel under stress eller kamp.
Her kan der eksempelvis blive ført mere energi til muskelarbejde end til fordøjelsen .
Koffein stimulerer det centrale og autonome nervesystem, i form af at frigive mere adrenalin . I og med adrenalinproduktionen øges, trækker blodkarrene sammen og resulterer i en stigning af blodtrykket og pulsen4.
Desuden bliver fordøjelsessystemet stimuleret og man kan have en øget trang til vandladning.
Derudover er der tre forskellige molekyler, der påvirker det centrale nervesystem. De tre molekyler dannes når koffeinen nedbrydes af leveren;
Theobromin, som forøger ilt og næringsstoffer til hjernen. Paraxanthin, som øger fedtforbrændingen til muskelaktivitet under en træning. Og theophyllin, som giver pulsstigning og en bedre koncentrationsevne.
Skriv et svar