• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 7 tal
  • Ord: 1114

Indledning
3 personer får i radio-udsendelsen ’’mennesker og medier’’ diskuteret hvad virale medier er og hvordan de kan bruges. Anders Refnow er redaktør på ekstrabladets virale medie ’’Digout’’. Christian Strøbæk er tilknyttet journalisthøjskolen i Århus, DMX.

Filip Valberg er journalist og forsker på syddansk universitet. Han har undersøgt danskernes medieforbrug for at komme til en konklusion om hvad danskerne kan lide, og for at se om der ikke er et mønster eller en tendens ved viralitet.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Filip Valberg har forsket i viralitet og hvad danskerne søger på og kigger på. Ud fra empiriske data har han forsøgt at se om der eksisterer et mønster, en opskrift på viralitet.

Valberg er ikke enig eller uenig med Refnow eller Strøbæk, men bidrager kun med videnskabelig data for at definere begrebet viralitet. Valberg har fundet 3 ord som kendetegner virale historier.

En historie kan indeholde 1, eller flere af disse kendetegn. De er - sensation, provokation og identifikation. Sensation er noget som virker nyt, som ikke er set før.

Provokation er noget som går imod nogle traditionelle værdier. Det provokerer og forarger i forskellig intensitet.

Identifikation er når læseren kan se sig selv i historien, eller opnå noget selv. Valberg er enig med de to andre i at der ikke er en bestemt formel for viralitet, men der er ting som kendetegner viralt indhold.

Aktualitet er desuden ikke en nødvendighed for at noget kan gå viralt. Valberg har selv prøvet at slå gamle historier op og se dem få massiv opmærksomhed.

Anders Refnow er meget selvsikker på at unge mennesker rent faktisk vil have disse virale medier. Selv har jeg aldrig brugt nogle af dem, og det er første gang jeg hører om Digout.

Han mener at det er der hvor markedet ligger for tiden, og er optimistisk på at Digout kan hjælpe Ekstrabladet med at få flere unge læsere.

Refnow bliver ved med at adskille Digout og Ektrabladet, men alligevel snakke han som om det er samme enhed lidt senere igen.

Det skaber forvirring om hvad han egentlig vil med Digout, som Strøbæk også pointerer. Refnows tankegang er meget profitorienteret.

Hans talemåde med mange engelske udtryk, samt hans tilgang til emnet, med at det er ok at han ikke vil noget med publikummet, får Refnow til at virke kynisk og lidt som en kold forretningsmand.

Men hvis ikke der var brugere af Digout, ville det jo så ikke eksistere, så der er jo folk som vil have det indhold som Digout og andre virale sider producerer. Kan digout overhovedet betegnes som journalisme?