Indledning
Medierne har siden 1990 udviklet sig voldsomt. En udvikling, der indbefatter, at den nutidige politik i langt højere grad foregår på mediernes præmisser, end man så før i tiden.
Dette har i de seneste år ledt til en debat, der omhandler mediernes ansvar og rolle i det demokratiske system.
Ud fra bilag A, ‘Politiken, 03.06.2015: Kan uvidende borgere være gode demokrater’, vil det i denne opgave blive diskuteret i hvilket omfang, man kan tale om, at medialiseringen har en negativ indflydelse på demokratiet.
Dette vil blive diskuteret ud fra forskellige demokratiopfattelser, henholdsvis deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati.
Indholdsfortegnelse
Deltagelsesdemokratisk syn på framing
Konkurrencedemokratisk holdning til forenkling
Polariseringens konsekvenser for demokratiet
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Denne holdning møder ikke opbakning, hvis man kigger på det fra et konkurrencedemokratisk synspunkt.
Ud fra et konkurrencedemokratisk perspektiv, synes det yderst problematisk, hvis medierne ikke leverer omfattende information til befolkningen.
Utilstrækkelig information kan medføre, at demokratiet kan komme under pres, idet borgernes ikke kan træffe beslutninger på et sandfærdigt grundlag som resultat af en unuanceret journalistik.
Dette går hånd i hånd med, at medierne i høj grad forenkler de historier, de bringer. Ulempen ved denne forenkling er, at borgerne ikke er informerede om samfundsmæssige problematikker
og de kan i nogle tilfælde tro, at virkeligheden ser anderledes ud end, hvad der er tilfældet. Udover det, er det også afgørende at medierne orienterer borgerne om forskellige politiske alternativer
så befolkningen, i en eventuel valgsituation, kan stemme på dem, de er enige med. Det samme mener professor emeritus og demokratiforsker Mogens Hermann Hansen:
“I ideelle tilstande burde den almindelige stemmeberettigede borger være betydelig bedre orienteret.
Skriv et svar