Indholdsfortegnelse
Hypotese 1:
Hypotese 2:
Hypotese 3:
Diskussion

Uddrag
Fra 2015-2018 er mændenes barsel steget med 2,6 dage i gennemsnit.

Eftersom kønsrollerne er i ændring og fokusset ligger på ligestilling, er forventningerne til faderens deltagelse i opvæksten også blevet større.

Derudover viser stigningen også, at samfundet bevæger sig længere væk fra de traditionelle kønsroller.

Ændringen sker idet, vi i dag i det senmoderne samfund lægger enormt me- get vægt på ligestilling, og ønsker de samme muligheder for alle individer.

Heraf kan vi understrege, at de traditionelle kønsroller langsomt moderniseres, og det er muligt som mand at fungere både som mor og far.

---

Figur 2 viser, at i 2018 tog kvinderne 240 flere barselsdage end mændene. Dette fænomen kan skyl- des, at mænd gennemsnitligt tjener mere end kvinder.

Derfor kan det økonomisk set bedst svare sig at kvinder tager flere barselsdage. Derudover er mænd oftest også højere stillet end kvinder, og derfor har mænd samtidigt fået tildelt ansvar og flere forventninger fra arbejdsmarkedet.

Derfor er det hyppigt nemmere og mere naturligt for kvinderne, at distancere deres arbejdsliv for et spæd- barn. Spædbarnet får sin næring og føde igennem modermælk, hvilket kun moderen kan afgive.

Heraf giver det altså bedst mening for familien at kvinden distancerer sit arbejde for at gå hjemme og sørge for barnet.

---

Hertil kommer spøgsmålet så om der skal indføres øremærket barsel til mænd? Hvad betyder bar- selsdagspenge fordelingen for vores samfund? Hvad siger vores ideologier egentlig om øremærket barsel?

I Danmark vil vi passe på vores nybagte i samfundet, hvilket sommetider kan lede til uoverensstem- melser, da vi alle er forskellige individer med forskellige overbevisninger.

I dag har moren ret til mi- nimum 4 ugers barsel inden fødslen og efter fødslen har hun optil 14 uger. Hvorimod faren i forbin- delse med fødslen har ret til 2 ugers fædreorlov.

Verden er et mandsdominerede sted, og i Danmark findes uligheden stadig. Kvinder tjener, mindre end mænd og har ofte lavere stiligere end mænd, men hvad skyldes det? Burde vi ikke ændre ulig- heden i samfundet og sætte ind på ligestillingen?

Ifølge tekst et kunne den økonomiske ulighed imellem mænd, og kvinder skyldes arbejdsgivernes frygt for at ansætte kvinder i deres fødedygtige alder.

En mere ligelig fordeling af barselsdagpengene kunne måske fjerne det glasloft, som ofte rammer kvinder i vores samfund.