Opgavebeskrivelse
Redegør for koffeins kemiske opbygning og opløselighedsforhold herunder hvordan opløselighe- den afhænger af pH.
Redegør for nerveceller og nervecellekommunikation. Forklar virkning og eventuelle bivirkninger ved indtagelse af koffein.
Du skal i laboratoriet ekstrahere koffein fra the.
Forklar principperne i fremgangsmåden, og vurder hvor effektiv ekstraktionen er.
Opstil et forsøg hvor du ved brug af dafnier kan undersøge hvorledes dafniers hjerterytme påvirkes af koffein. Analyser og diskuter efterfølgende forsøgenes resultater.
Indledning
Danskere drikker i gennemsnit lidt over 3 kopper kaffe om dagen, ca. 300mg koffein. Mange drikker kaffe og energidrikke for at få mere energi. Koffein spiller en betydelig rolle i hverdagen hos mange.
For nogle er morgenkaffen den eneste rigtige måde at starte dagen på, og for andre er det en belønning efter en lang arbejdsdag. Det er først i de seneste årtier, forskning har kunnet bevise en opkvikkende effekt.
Koffein er det mest indtagne stimulans i verden, og findes i mange forskellige plantearter (kaffeplante, theurter, kola m.fl.).
De fleste kender ikke til koffeinens fulde virkning, og dets bivirkninger ved højt forbrug. Der er forskellige teorier om hvordan koffein virker opkvikkende.
En teori bygger på, at koffein virker ved at tilføre energi direkte til muskulaturen. En anden teori bygger på, at koffein virker som antagonist til adenosin. Det er denne teori denne opgave byg- ger på.
I opgaven beskrives hvordan koffein er kemisk opbygget, og hvordan opløselig- heden afhænger af pH-værdien. Et forsøg udføres hvor koffein ekstraheres fra the, og et andet hvor renheden af den ekstraherede koffein undersøges.
Det beskrives også hvordan nervesystemet er opbygget, og hvordan koffein påvirker nervesystemet som adenosinantagonist.
En virkning af koffein- indtagelse er forhøjet hjerterytme. Dette påvises i et forsøg med dafnier, et lille gennemsigtigt krebsdyr.
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
1. Indledning......
2. Metode........ 1
3. Koffein ............. 1
3.1 Kemisk opbygning.........1
3.2 Ekstrahering af koffein fra the ........2
4. Nervesystemet ............. 3
4.1 Nerveceller ...................4
4.2 Virkning af koffein....................5
4.3 Påvirkning af hjerterytme..................6
5. Konklusion...................... 6
6. Litteraturliste ................... 7
7. Bilag ....................... 7
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
pH-værdien for the er 6,36. Når koffein befinder sig i en sur opløsning, optager det frie Nitrogen et H+. Herved bliver koffein et ladet molekyle, og dermed mere opløselig i vand.
Derfor tilsættes natriumcarbonat (Na2Co3) som base i opløsningen. Dette medfører at koffein afgiver et H+ og dermed bliver upolær og mere opløselig i dichlormethan, som også er en upolær væske.
Forsøget blev udført på to forskellige måder. Den ene version indebar at Na2Co3 blev tilsat inden kogning af theen. Den anden version indebar at Na2Co3 først blev tilsat efter kog- ning af theen.
I den første metode, bliver Na2Co3 tilsat inden kogning, og dette medfører at kof- fein er svagt opløselig i vand, og stærk opløselig i upolære væsker, da den nuværende opløsning er basisk.
Theen koges i 10 minutter, og koffeinen ekstraheres. Efter theen er nedkølet til 20 °C i et isbad, presses det sidste væske ud af theposerne, for at få det sidste koffein med.
Herefter blandes opløsningen med dichlormethan. Da Na2Co3 er tilsat, er koffein stærk opløselig i upolære væsker
og en ligevægt vil indstille sig mellem koffeinindholdet i dichlormethan og koffeinindholdet i the-op- løsningen. Dichlormethan skilles fra the-opløsningen i en skilletragt, og dette gentages flere gange.
Hver gang vil en ligevægt indstille sig mellem de to væsker. For at få de sidste rester koffein med, tilsættes vand. Koffeinen er på dette tidspunkt stadig upolær, og vil samles i dichlormethanen.
Vandet skal væk fra skilletragten, så efter skilning i skilletragten tilsættes vandfrit magnesiumsulfat. Et filter bruges til at filtrere magnesiumsulfat væk.
Herefter er kun dichlormethan og koffein (samt en smule andre stoffer udtrukket med koffeinen) tilbage. Da dichlormethan har et meget lavt kogepunkt, fordamper det, og nu er koffeinen tilbage.
I den anden metode, bliver Na2Co3 tilsat efter kogning. Dette medfører at koffein er polær, da det frie Nitrogen har optaget en H+ , og dermed blevet ladet.
I teorien burde dette virke bedre, da koffeinen så kan trække ud i vandet, men resultaterne fra forsøget siger anderledes. Tabelværdien for massen af koffein i the er 0,02g pr. 100 mL7 .
Resultatet fra den anden metode er 0,03g pr. 100 mL, hvilket umiddelbart stemmer rimeligt overens. Resultatet fra den første metode, derimod, er 0,05g pr. mL.
Derved er den første metode, hvor Na2Co3 tilsættes før kogning, mest effektiv. Dette er dog ulogisk, da basen tilsættes og koffeinen bliver upolær.
Efterfølgende testet vores, nu rene, koffein, ved tyndtlagschromatografi (TLC). TLC skal vise om der er andre stoffer end koffein til stede.
Koffeinen fra forsøget tyndtlagschromatograferes med ren koffein som referencestof. I TLC anvendes en stationær fase (kiselgel) og en mobil fase (propanon).
Koffeinen fra forsøget og det rene koffein opløses i hver sin opløsning, og bliver dryppet på tyndtlagspladen. Pladen sættes ned i chromatografikarret med propanon, som løber opad.
Når det er færdigt og tørret, kan resultatet fra forsøget sammenlignes med det rene koffein under ultraviolet lys (se figur 3). Til højre ses det rene koffein, og til venstre, koffeinen fra forsøget.
Til venstre ses to pletter, så koffein er ikke det eneste stof fra ekstraheringen af koffein. Ydermere er der små pletter langs væskegrænsen, hvilket også indikerer, at andre stoffer er til stede.
Skriv et svar