Indholdsfortegnelse
Teori:
Hypotese:
Formål:
Materialer:
Fremgangsmetode:
• Variabler:
• Kontrollerede:
- Grupper:
Resultater og resultatbehandling:
Diskussion:
Spørgsmål:
1. Betyder det noget for optagelsen af alkohol om folk har spist før forsøget?
2. Betyder det noget at alkoholen har indeholdt sukker og kuldioxid?
3. Hvilken betydning har energidrikken på resultaterne?
a. Se hvad indholdet i energidrikken er og overvej, hvilken effekt i forventer.
b. Passer dette med jeres resultater
4. Hvilken betydning har alkoholen på resultaterne?
5. Er der kønsforskel på resultaterne?
Konklusion:
Fejlkilder:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Alkohol er drikkevarer, der indeholder Ethanol, som er et lille molekyle, hvorved 1 genstand svarer til 12 g ren alkohol .
Alkohol optages primært i mavesækken (90%), hvordan den indtagende alkohol vil blive forbrændt i levercellernes cytoplasma og mitokondrier, mens det resterende (10%) optages i tyndtarmen og vil derfor blive udskilt som urin, afføring, udåndingsluft og sved.
Dernæst transporteres det over i blodbanen. Denne optagelse sker hurtigt, faktisk siges det at det allerede kan måles i blodet efter fem minutter.
---
Noget af det mest afgørende er alkohols påvirkning på det centrale nervesystem. Som bekendt frigør alkohol signalstoffer, som overfører nogle nerveimpulser mellem to nerveceller.
Alkohol har, som det også kan aflæses ud fra forsøgets tabeller, en negativ påvirkning på centralnervesystemet. Omtrent 20% af alle hjernens neuroner har GABA-receptorer i deres cellemembran.
Alkoholens samlede påvirkning på CNS bliver således stor. Lillehjernen er det sted, hvor musklernes bevægelser koordineres. Her findes desuden rigtig mange GABA-receptorer.
Når alkohol stimulerer lillehjernens mange GABA-receptorer, indtræder der en massiv hæmmende effekt på den finere koordination af muskelfunktionerne.
Resultatet bliver usikre og upræcise muskelbevægelser, som alle, der har været berusede, kender . Netop dette kommer også til syne ved forsøgets resultater.
Der er heriblandt sket ændringer mht. forsøgspersonernes hjerterytme, blodtryk og reaktionshastighed.
Efter indtagelsen af alkohol kan det ses, at personernes hjerterytme og blodtryk stiger, hvilket sker via de sympatiske nerver, hvor pulsen øges og blodstrykker stiger.
Dermed accepteres hypotesen om, at forsøgspersonernes resultater ville forværres efter indtagelsen af alkohol, grundet alkohol påvirker nervesystemet.
Dog forekommer der undtagelser i form af fejlkilder. Eksempelvis er det tydeligt at der er sket en fejl ved Thomas’ (gruppe 6) måling af reaktionshastighed, sammenlignet med de andre personernes målinger. Her ses det også, at hans blodtryk er højere end de andres, samt han har en høj hjerterytme.
Der spiller altså en masse medvirkende faktorer ind under forsøget. Ikke alle vores resultater er helt sammenhængende ift. Teorien, som et andet eksempel kan det også anskues, at der er sket fejl ved gruppe 4.
Her afviger Andreas og Grøftes reaktionshastighed i høj grad fra hinanden, på trods af at deres blodtryk og hjerterytme ligger tæt op ad hinanden, hvorimod gruppe 0´s resultater med Sofie og Andrea i højere stemmer overens med hypoteserne mht. at både Andreas blodtryk og hjerterytme er højere end Sofies, samt hendes reaktionshastighed.
Dog drak gruppe 0 ikke alkohol, så det har derfor været andre faktorer som har påvirket deres resultater.
Gruppe 2´s resultater med forsøgspersonerne William og Nicole, ses en stor forskel på deres resultater, dette bl.a. skyldes kønsforskel, hvor ofte de drikke alkohol og dermed hvor tolerante de er, samt det faktum, at William har indtaget energidrik.
En faktor som generelt kan være skyld i forsøgspersonernes forskellige resultater er, hvor ofte de er vant til at drikke alkohol, hvilket derfor gør forskellen for, hvorfor deres krop reagerer forskelligt.
Man ville nok ved de fleste have set et større udslag og en noget større forværring, hvis forsøgspersonerne havde følt sig ordentlig påvirket efter de 2-6 genstande, hvilket de færreste gjorde, især de, som indtog 2 eller 4 genstande.
Erfaringer viser, at hvis en agonist binder sig til en specifik receptor, så vil selv små koncentrationer af stoffet give en stor virkning.
Når det er nødvendigt med en høj alkoholkoncentration for at få en effekt, kan det måske forklares ved en meget lav affinitet mellem receptoren og alkohol8 .
Der findes ingen biologiske forklaringer på, hvorfor mennesker reagerer så̊ forskelligt på samme alkohol.
En mulig hypotese er, at hvert individ har sin egen kombination af G-proteiner, også omtalt som signalstoffer (disse sidder i cellemembranen), og som bekendt trænger alkohol let gennem cellemembraner og passerer over mund-mave-tarm-slimhinden ind i blodet og blander sig med al vand i kroppen.
Dog kan det også udledes, at piger som vejer mindre, og har en mindre væskeprocent, hvilket gør at alkoholen ikke fortyndes særlig meget i blodet, vil have størst chance for at blive mest påvirket af alkohol.
Skriv et svar