Indledning
Perioden mellem 1. og 2. verdenskrig kaldes mellemkrigstiden. Tiden fra 1918-1939 er derfor kendetegnet af to meget modstridende udviklinger.
Hvor den første tid er præget af økonomisk opsving og en blomstring af kulturen - deraf de ”brølende 20’ere” - er den sidste del af mellemkrigstiden præget af økonomisk krise og ydergående politiske overbevisninger.
Der opstår under krisen en konflikt mellem demokratiets tilhængere og de nyopdagede antidemokratiske tilhængere, som også blomstre frem andre steder i Europa.
I dag ses denne konflikt mellem demokrati og antidemokrati som værende tilbagevendende. Det er derfor på den baggrund interessant at undersøge periodens tanker, tidens værdier og hvordan de kommer til udtryk i debatterende artikler fra mellemkrigstiden.
I projektet vil der blive arbejdet med følgende problemformulering: Først vil der blive redegjort for de sociale, politiske og økonomiske forhold i Danmark i 1930’erne.
Dernæst vil teksten ”Det nye Tyskland” af Niels Erik Wilhelmsen blive analyseret med fokus på argumentation og sprogbrug.
Til sidst vil der på baggrund af redegørelsen samt viden om ideologierne nazismen og konservatisme være en diskussion af hvorfor nogle medlemmer af Konservative Ungdom blev tiltrukket af nazismen.
Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Metode 1
- Kildekritik 2
Redegørelse for væsentlige sociale, politiske og økonomiske forhold i Danmark i 1930’erne 3
Analyse af artiklen ”Det nye Tyskland” med fokus på argumentation og sprogbrug 4
Diskussion af hvorfor nogle medlemmer af Konservative Ungdom blev tiltrukket af nazismen 8
Konklusion på redegørelse, analyse og diskussion 10
Litteraturliste 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
1930’erne i Danmark er en tid, der er kendt for økonomisk krise og en kamp for gode sociale kår. Tiden indledes med ”krakket på Wallstreet” i 1929, som er et økonomisk brist på en aktieboble, der har udviklet sig i USA.
Grundet USA’s store økonomiske rolle i den internationale økonomi og store lån blandt andet til Europa, spreder krisen sig hurtigt hertil
da amerikanerne opkræver deres lån for at forbedre egne overlevelseschancer i den tunge økonomiske krise.
Herigennem bliver Danmark - og især landbruget i første omgang - hårdt ramt. Priser på populære eksportvare som bacon og smør mere end halveres, da lande som Tyskland og England
som er Danmarks store eksportmarkeder, indfører told for at beskytte deres landes egne lokale vare. Omkring 4.000 ud af landets 200.000 landbrugsejendomme bliver derfor sat på tvangsauktion i årene 1930-34.
Den negative udvikling stopper dog ikke her, og den spredes hurtigt til resten af samfundet - herunder de nyere industrier i byerne som byggeri og transport.
I januar 1933 registreres den højeste arbejdsløshed nogensinde på over 30% Den høje arbejdsløshed medfører, at store dele af befolkningen oplever social deroute.
Med den sociale deroute oplever de laveste i samfundet at blive ”tabt” og mister derigennem sin status og indflydelse på samfundet - sin stemmeret.
Det hele kulminerer i januar 1933, hvor overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsgiver og arbejdstagerforeningen LO bremses af et krav fra arbejdsgiverne om en lønnedgang på 20% blot en måned før den aktive overenskomst udløber.
Politisk set har demokratiet i Danmark stor opbakning. Dog udfordres det af antidemokratiske tendenser ude i Europa.
Fra den yderste venstrefløj ses kommunisterne, som har opbakning fra den arbejdsløse arbejderklasse, og på den yderste højrefløj ses fascisme og nazismen, som bakkes op af nationalisterne.
Den antidemokratiske tanke bliver dog aldrig dominerende i Danmark og til valg ser man en befolkning, hvoraf 90% stemmer på de traditionelle partier.
En socialdemokratisk-radikal regering med Thorvald Stauning i spidsen leder fra 1929-1940 landet. De går ind for kompromisløsninger på de akutte økonomiske og sociale problemer
som er en del af den politiske polarisering, der spreder sig ude i Europa, og mange statslige indgreb bliver indført efter ”akut behov ”.
En valutacentral bliver i 1932 oprettet som modsvar til Danmarks samhandlingslandes indførsel af told.
Herved kan staten holde snor i udenlandshandlen og koordinere denne således, at den gavner Danmark i større grad ved at bidrage til beskæftigelsen eller sammenhandlen.
Det ses også, at der d. 29-30 januar 1933 indgås en tværpolitisk aftale mellem: Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Venstre.
Skriv et svar