Indledning
Vi har set mange besparelser indenfor den offentlige sektor inden for de seneste årtier. Nogle mener at de har været nødvendige for at bibeholde den danske konkurrenceevne og det danske velfærdssamfund.
Der er bare det problem, at besparelser ikke altid falder i god jord hos dem, de rammer. I denne kronik sætter Lars R. Møller fokus på besparelserne indenfor Forsvaret, som er en af de offentlige organisationer som er blevet ramt.
Han kommer med sit syn på politiske beslutninger som har påvirket forsvaret, og budskabet lyder, meget fremtonende: ”Man får, hvad man betaler for”. I denne analyse vil jeg fokusere på sproget, argumentationen og målgruppen.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Analyse
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
Brugen af billedsprog er meget karakteristisk for denne tekst. Eksempelvis: ”Vi er meget interesserede i at holde et sammenskudsgilde (...), men vi satser på, at de andre nationer kommer med grill, grillmad, øl, vin og levende musik”.
Dette ses som et billede på at beskrive Danmarks holdning til militært samarbejde. Dette gøres for at simplificere det ellers meget komplekse emne. Og det gøres til noget som de fleste læsere kan forholde sig til. Citatet ”man får det, man betaler for” har samme effekt.
Man kan tænke at dette citat er meget vigtigt, da det bliver gentaget mange gang i teksten. Det siger sig selv at man får hvad man betaler for og det er derfor meget
svært at argumentere imod. Et tredje billede, han bruger i teksten, er: ”Forsvarets kapaciteter svarer til en håndværkers værktøjskasse”. Forsvarets kapaciteter vil for de fleste læsere være et meget komplekst begreb, men i denne sætning bliver det sammenlignet, med noget vi alle ved hvad er, en værktøjskasse.
Her bliver begrebet altså igen konkretiseret. Møller vil vise at det også gælder de store organisationer, at man får hvad man betaler for. Det at bruge færre eller ringere redskaber, grundet et mindre budget, giver et dårligere resultat.
Så ved at sammenligne Forsvaret med en værktøjskasse, er der større sandsynlighed for at læseren tror på budskabet. Læseren ved jo godt at man ikke kan bygge et træhus uden skruer eller at man ikke kan hamre et søm i uden en hammer. Møller bruger her et logos-argument, til at påvirke læserens evne til at indse sammenhængen.
Skriv et svar