• Dansk
  • Uddannelse: HHX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 884

Indledning
Flytte hjemmefra eller forsvinde fra familien?. Hvornår når man sin grænse?.. Hvad er egenligt korrekt??

Det savner læseren svar på novellen ”Som man kender hinanden”, trykt i 1995. I novellen sættes der fokus på hverdagslivet og såfremt også hvornår nok er nok.

Novellen ”Som man kender hinanden” er skrevet af Naja Marie Aidt, og er trykt i novellesamlingen ”Tilgang” i år 1995. Novellen handler om en dreng, som lever sammen med sin lille familie. Mor, far og to lillesøstre.

Han prøver at holde på sit temperament, men det kan være svært for ham, når hans to søstre er virkelig belastene overfor ham. De sidder en dag og får aftensmad, hvorefter at søstrerne begynder at sparke ham under bordet.

Han kan ikke rumme mere, han havde fået nok. Han vælger dermed at blive ophidset, og råbe ”Jeg flytter hjemmefra” (Side 23, Linje 13)

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Novellen lever op til den klassiske novelledefinition, da man for eksempel kan se at hovedpersonen rammes fra et problem udefra.

Det er en klassisk novelle, som har en del genretræk fra noveller, for eksempel en konflikt, få personer, indledning-udvikling-slutning...

Teksten har en 2. Persons fortæller. Det ses fx i sætningen ”Han har været heldig. Han har fået et værelse på et herberg, og han er blevet fastansat” (Side 25, Linje 9/10).

Fortælleren er altså en flue på væggen, som observere, og fortæller hvad der sker. Fortælleren kender ikke hvad personerne, føler og tænker.

Synsvinklen er ydre og bundet til drengen/hovedpersonen, da vi følger ham udefra, vi ved dermed ikke hvad han tænker og føler. Derfor må vi forstår ham udfra handlinger og ord.

Hovedpersonen virker som en dreng, der egentligt ikke har brug for sine forældre, og helst vil være alene. Han vil meget gerne klare sig selv.

Man får indtryk af, at han er interesseret i at flytte hjemmefra helt i starten af novellen, da man i nogle af de første linjer hører at hans lillesøstre driller ham.

Efter han vælger at råbe ”Jeg flytter hjemmefra” (Side 23, Linje 13) ved middagsbordet. Så tøver han egentligt ikke med at flytte.

Han går direkte op og pakker sin taske og smutter. Måske skyldes drengens reaktion, at han bare har fået nok, han har nået sin grænse.