Indledning
Myten om Ikaros og fader Deadalus er en af de græske myter, der oftest indgår som allusion i litterære tekster.

I myten redegøres der for fortællingen om Ikaros og faderen Deadalus, som er fanget på en ø og ønsker at flygte. Fader Deadalus fremstillede derfor et sæt vinger til dem, så de kunne flygte.

Deadalus advarede Ikaros mod både at flyve for højt eller for lavt, men fristelsen var for stor. Ikaros’ vinger brændte i solen og forårsagede en druknedød.

Allerede i det daglige sprog indgår myten om Ikaros og Deadalus som en advarsel: ”Højt at flyve, dybt at falde”.

Uddrag
For at kunne belyse denne problemstilling vil jeg foretage en karakteristik af henholdsvis Sisse og søsteren, hvor det i høj grad er modsætningerne, der fokuseres på.

Jeg vil løbende inddrage, samt lave referencer til myten om Ikaros og fader Deadalus. Der vil herudover indgå en analyse af novellens komposition og fortællerforhold, samt en beskrivelse af miljøet, da modsætningerne også kommer til udtryk på dette plan.

I novellen præsenteres vi for narkomanen Sisse og den navneløse storesøster. Sisse er denne vanskelige og dragende pige, som går til ekstremer for at opnå det som kan tilfredsstille hende.

Sisse er arbejdsløs og befinder sig hovedsagelig i Creepys hus, hvor hun er besat af ”at komme op at flyve”, at blive høj på stoffer, når Creepy tilbyder det.

Sisse tænker kun på sig selv og tager ikke hensyn til, hvad andre omkring hende tænker. Hun er fanget i en ond cyklus, hvor søsteren beskriver Sisse som en person ”der er så sulten og ingen mæthedsfornemmelse har”.

Søsteren mener hermed, at Sisse lever et for vildt og grænseløst liv. Sisse lader sig styre af id’et, det fortrængte og hendes drifter, på samme måde som Ikaros, da han valgte at flyve for højt.