Indledning
Man har som et selvstændigt individ behov for noget så banalt, som kærlighed, omsorg og tryghed i en vis grad. Dette er dog en stor mangel for det sorgbare individ i novellen ”Ond i sulet”.
Novellen ”Ond i sulet” er skrevet af en anerkendt dansk forfatter, Naja Marie Aidt. Hun debuterede med digtsamlingen Så længe jeg er ung tilbage i 1991.
Novellen ”Ond i sulet” er udgivet i novellesamlingen Vandmærket der blev udgivet tilbage i 1993.
Vandmærket er Naja Marie Aidts første prosaudgivelse, efter hendes debut. Denne novellesamling berører flere af novellerne på forskellig vis, de eksistenser der findes i det danske samfund.
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
Novellen ”Ond i sulet” handler om en fortæller, der på godt og ondt ser tilbage på sin barndom og opvækst. Fortælleren, eller storesøsten, som hun udspiller sig som i novellen, deler et værelse med sin højt elskede lillesøster, Helene.
Fortælleren bryder sig ikke om at være alene og har et stor behov for en konstant kontakt til andre, særligt Helene derfor prøver storesøsteren at holde hende vågen.
Dette bliver dog for meget for Helene, og vælger derfor at klage til moderen. Dette resulterer i at fortælleren, flytter værelse til et der befinder sig på etagen over Helene. Herfra går det kun ned af bakke for fortælleren.
Hun er nu endnu mere alene, end nogensinde før og for at kompensere for dette, får hun ved hjælps af moderens nye mand, installeret et samtaleanlæg, imellem hende og lillesøsteren, Helene.
Samtaleanlægget er dog helle ikke en holdbar løsning mellem de to piger, for endnu engang bliver Helene konstant forstyrret af sin søster.
Hun må derfor endnu engang klage til moderen der så må sørge for, at endnu en kontakt mulighed bliver fjernet.
Mens alt dette har stået på har pigernes bedstemor fået anskaffet fortælleren en uro der skal hænge over hendes seng, for at mindste hendes markante søvnløshed.
Uroen er dog til ingen verdens nytte, hvilket gør at fortælleren fortsat ligger grædefærdig hver eneste nat.
Men det vil hun have stoppet, derfor anskaffer hun sig selv, samt Helene en stok, så det for at komme i kontakt med hinanden, skal banke enten i loftet eller på gulvet.
Denne problemløsning fungerede igen suverænt i starten, men endte med at det igen blev alt for meget for Helene, der atter engang måtte klage til moderen.
Efter 3. klage og endnu en skideballe, følte fortælleren sig for alvor forrådt af hendes elskede søster. Nu kan hun kun stole på sig selv.
Skriv et svar