Indledning
Som Tove Ditlevsen siger, er barndommen lang og smal som en kiste, og man kan ikke slippe ud af den ved egen hjælp.
Barndommen er forskellig for os hver især, nogen vokser op, som mig selv, med meget omsorg og andre vokser op som Pippi Langstrømpe uden så meget omsorg.
Men en ting er sikkert, børn har brug for opmærksomhed og tryghed som giver et bedre udgangspunkt gennem deres barndom.
Dette kommer til udtryk i novellen ”Ond i sulet” skrevet i 1993 af Naja Marie Aidt, og i digtet ”Da jeg var lille” skrevet i 1785 af Jens Baggersen.
Novellen ”Ond i sulet” starter in medias res - vi bliver altså smidt direkte ind i handlingen, hvilket vi også ser i den første sætning:
”Først sov vi i køjeseng, kan du huske det det?” (s. 1, l. 1) Her indleder fortælleren altså novellen med et tilbageblik på en episode.
Dette har en vigtig indvirkning på resten af novellen, da vi ikke bliver præsenteret for personerne og nu i højere grad skal tolke os frem til deres identitet ved hjælp af deres handlinger.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ond i sulet er opbygget som en rammefortælling, da den kan opdeles i to dele. Første del er skrevet i nutid, og anden del består af tilbageblik på forskellige stadier af hovedpersonens barndom, altså fortiden.
Vi ser en tydelig kronologi i tilbageblikkene, hvor hovedpersonen vokser op i teenagerårene. I det første tilbageblik nævner pigen at hun læser Anders And blade på værelset: ”Tændte sengelampen og læste Anders And blade” (s. 2, l. 19).
Dette indikerer altså, at hun er i et forholdsvis ungt stadie af sin barndom. Bagefter ser vi at hun gennemgår en fysisk udvikling og er ved at blive teenager:
”Jeg havde vel allerede gajoler over min let opspilede barnemave på det tidspunkt.” (s. 2, l. 38-39) Senere begynder hovedpersonen at feste og lægge makeup:
”Jeg begyndte at male mig om øjnene og gå til fester og tage brusebad fem gange om dagen” (s. 3, l. 76) Dette indikerer, at hun nu er blevet en teenager.
Det, at hun gennem novellen bliver ældre, spiller en stor rolle, da hun i alle forskellige stadier af hendes barndom oplever angsten og den manglende omsorg.
Dette problem er altså ikke kun noget hun kæmpede med i dele af sin barndom men gennem hele barndommen.
Mellem tilbageblikkene ser vi, at hovedpersonen har reflekteret over sine handlinger, men vi bliver ikke gjort opmærksom på, om hun fortryder sine handlinger og valg i hendes barndom. Hovedpersonen fortæller os altså om.
Skriv et svar