Indledning
Ond i sulet er en novelle af Naja Marie Aidt fra novellesamlingen Vandmærket (1993). Vandmærket er Aidts første prosaudgivelse efter at have debuteret med to digtsamlinger.
Novellerne i samlingen handler på forskellig vis om eksistenser på samfundets yderste rand, og ”Ond i sulet” er ingen undtagelse.
I den forholdsvis korte novelle er vores hovedperson og novellens fortæller en storesøster, der ser tilbage på sin opvækst.
Hendes fokus ligger på hendes evige angst for at være alene, som især kommer til udtryk om natten, og på hvordan denne angst har indvirket på hendes forhold til især lillesøsteren.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Modsat beskrives Helenes udseende indgående. Du i den underste med dine lavendeløjne og den søvnige mund.
Med din hud der var mørkere end min, og allerede dengang ru og tør over hele kroppen, med dine lange smalle fødder der stak ud under dynen; du ville så gerne sove10 og … dine tynde, stærke ben der kunne løbe lige så hurtigt som drengenes.
Dit hår når du sprang efter bolden.11 Her er der brugt mange adjektiver, og det betyder, at selvom der ikke altid er tale om beskrivelser
der udelukkende indeholder positivt ladede ord, så gør det, at man får et klart indtryk af, at storesøsteren ser på lillesøsteren med stor ømhed, beundring og kærlighed, men også med jalousi.
Lillesøsterens rolle bliver dog meget passiv, idet hendes reaktioner aldrig træder tydeligtfrem for os. Alle verberne i de sætninger, der omhandler lillesøsteren, er nærmere med til at beskrive hende frem for at få hende til at fremstå aktivt.
Så til trods for, at Helenesforsøg på at blive fri for storesøsterens natteplagerier er omdrejningspunktet for storesøsterens fortælling, ved vi meget lidt om hende.
Vi hører hende aldrig udtrykke sig, og vi kender f.eks. ikke til hendes følelser over for storesøsteren. Ud over de to søstre optræder moderen og moderens mand som meget fjerne bipersoner.
Selvom moderen jævnligt indgår i forbindelse med beskrivelserne af de forskellige episoder fra pigernes barndom, får vi ikke nærmere fornemmelse af, hvordan hun er, men det virker heller ikke til at være vigtigt for fortælleren.
Det fremgår en enkelt gang, at fortælleren godt kunne tænke sig at føle moderens nærhed. Jeg ville gerne sove i vores moders seng, det tilstår jeg, i lugten fra hendes hår og sengetøj, sødt og skarpt ogvelkendt, men jeg var selvfølgelig for stor12.
Men ellers består moderens rolle i at være den, der beskytter lillesøsteren fra fortællerens forsøg på at have en at dele sin angst med.
Skriv et svar