Indledning
Humor kan findes over alt og kan være med til at skabe vores personlighed. Vi kan gøre grin af mange ting, på mange forskellige måder.
I litteraturen møder man en tendens til at gøre grin med det personlige. Det personlige sætter ingen grænser, hvor det er sjovt at pege på de skæve ting, småfejl og ting, som ikke normalt falder ind for ”normalen”.
Men bliver litteraturens humor også mødt i filmske værker og andre tekster? I novellen Karsten i krattet (2007) af Naja Marie Aidt, møder vi den klassisk kludrede komiske Karsten, som bor alene i hans eget lille frimærkesommerhus.
Handlingen forgår en sommeraften, hvor naboerne Jensen er taget på ferie på Mallorca, uden at vidne til indbruddet der opstår i deres sommerhus.
Karsten er vidne til det imens han står ude i haven og pisser. Derefter kommer tyvende over til Karstens sommerhus og bryder ind, som Karsten passiv observerer imens i krattet.
Stilen bliver herefter lagt med en latterliggørelse humoristisk tone som følger hele handlingen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Novellens titel Karsten i krattet er en allitteration, fordi begge ord ”Karsten og ”krattet” starter med ”k”, men det henviser også til, at Karsten igennem hele novelle bare sidder i sit krat tilbageholdende, passiv og observere tingene som foregår foran hans øjne.
Os som læser formoder at Karsten har været sådan gennem hele sit liv. Karsten virker så ubeslutsom og fraværende i tilværelsen, at han lader hele begivenheden foregår for af øjnene af ham, uden at han ikke griber ind, selvom han ved at han er meget ældre end dem og sandsynligvis også stærkere, men selvom han har dette i tankerne, bliver han siddende i krattet:
”Han var meget ældre end dem og med stor sandsynlighed også stærkere. De var sikkert nogle feje amatører når det kom til stykket. De ville garanteret tage benene på nakken.
Han løftede sig en smule op med lårmusklerne. Noget holdt ham tilbage. Han kom ned på hug igen” . Han bliver latterliggjort af tyvenes amatøragtighed.
Dog rundes novellen af ved en munter situation, hvor Karsten bliver mere passiv i og med hans dør til sommerhuset smækker, så han ikke kan komme derind.
Her møder Karsten ikke følelsen af vrede men følelsen af taknemlighed overfor tyven Snuller som have smadret vinduet til sommerhuset: ”Han var lige ved at være Snuller taknemmelig for det smadrede vindue” .
Det er humoristisk fremhævet, hvor sørgelig Karsten i virkeligheden er, at han næsten bliver ydmyget taknemmelig over et indbrud på hans eget sommerhus. Karsten har overhovet ikke nogen former for oprørskhed i sig.
Allerede fra starten af novelle optræder den humoristiske tone for læseren. Fænomenet af latterliggørelse og den socialtberørende satire er med til at fremhæve visse karikaturtræk ved hovedpersonen Karsten, hvilket kan være med til at fremme en større forståelse for udefrakommende som intet aner om Karsten - overdrivelse fremmer forståelsen.
De retoriske virkemidler er meget underholdende, som er med til at fange læserens opmærksomhed i forfatterens hule hånd.
Karsten bliver udstillet, som tidligere sagt, kludrende og komisk hovedperson, hvor vi får en førstehåndserfaring med et indbrud i naboen Jensens sommerhus.
Læseren får udleveret hans unoder på et sølvfad storset, hvilket gøre det nemmere for læseren at visualisere et billedet af hans persona.
Skriv et svar