Indholdsfortegnelse
- Latter.
Familien som helhed
Latteren som kommunikationsmiddel
Kroppene som talsmænd.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
”Skrid! Lad mig være!” vi er ikke mange ord inde i Naja Marie Aidts novelle: ”Latter” før vi er suget ind i en teenagers problemer med at tackle verden og dens problemer, og allerede nu er man tryllebundet.
Novellen er fra 1995 og udgivet i novellesamlingen: ”Tilgang” Novellen handler på mange områder om en helt almindelig aften i familiens skød, samlet på sofaen omkring fjernsynet med en kop te.
Men manglende sukker i teen skal hurtigt vise sig at kunne få de helt store følelser i spil denne aften. Men nedenunder ligger der et langt bredere perspektiv.
En familie der er er i stor forandring en far der bifalder forandringen og støtter op omkring den, en mor som savner ’de gamle dage’
og gerne vil beholde sin lille dreng og sidst men ikke mindst Andreas som fungere som vores hovedperson – huset teenager.
Familien som helhed
Andreas er lige blevet 13 år. Stadiet imellem barn og voksen. En tid som for mange teenagere kan være rigtig forvirrende.
Andreas har svært ved at lægge barnligheden bag sig. Men kæmper alligevel for at have de voksnes privileger og vil have et medansvar i familien, så da hans far spørger om han vil hente teen, springer han op og slår saltomortaler ud i køkkenet: ”
man er vel ikke netop fyldt 13 for ingenting, jo, han kunne hente te og huske præcis hvor meget sukker faderen skulle have i sin. Så længe havde han levet.” (S.1 linje 29-31)
Andreas føler sig ansvarsfuld og voksen og vil gøre næsten alt, for at tilfredsstille sine forældre, og vise dem hvor stor han er blevet.
---
Andreas følelser koger over da moren prøver at trøste ham: ”Skrid! lad mig være” (s.1 linje 1) Han spiller kold, og beder hende om at gå fordi han gerne vil sove
selvom han inderligt ønsker, at hun skal blive ved ham hele natten, som hun gjorde da han var mindre. Da han hører hendes hysteriske grin fra stuen efter hun har forladt ham, kan han alligevel ikke styre sin trang til at gå ind til hende.
Han føler sig pludseligt som en lille bange dreng, der er bekymret for sin mor og har brug for at få vished omkring at hun er okay:
„Græder du mor?” (s. 3 linje 101) moren har fået et grineflip over hele situationen som til sidst er endt ud i gråd – hvorfor kan alting ikke bare være som de var førhen, hvorfor er hendes dreng blevet så stor at han slet ikke har brug for hende længere?
Andreas føler hele tiden at moren pylrer om ham, og ikke vil støtte op omkring hans behov for at blive voksen, men: når han om morgenen snyder hende, og tager cyklen, selvom hun har forbudt ham at cykle.
Når han låser sin dør og hører mærkeligt musik, læser mærkelige bøger. Lader som om han ikke hører hende banke på.
Eller når han undlader at komme lige hjem fra skole… (s.3 linje 24-27), ved han hun er let at snyde. Og han får derfor alligevel sit behov for at føle sig stor og voksen opfyldt.
Faren er derimod ikke så nem at løbe om hjørner med, han forventer noget af Andreas og behandler ham som en voksen. Og en gang i mellem kan Andreas føle det hele bliver lidt for meget.
Men faren kan også mærke at Andreas har brug for at være et barn ind i mellem: ”Og lader ham glide ind i sin favn, ubemærket, foran fjernsynet” (s. 4 linje 141-142)
Faren støtter op om hans vej mod voksenlivet samtidig med han favner hans behov for at være et barn, indimellem spiller de også Matador.
Skriv et svar