En kærligheds historie | Analyse | Naja Marie Aidt

Indledning
Novellen ”En kærligheds historie” tager udgangspunkt i et sårbart menneske, men hvad er et sårbart menneske egentlig? Og hvad kan årsagen, til at man er sårbar, være?

Skyldes det andre eller en selv? Er det samfundet opgave at sørge for at hjælpe? Eller skal man klare sig selv? Novellen omhandler en ung smuk kvinde

der gennemgår en betydningsrig udvikling, der vender fuldstændig op og ned på hendes liv efter et brud med kæresten.

Novellen starter in media res og er skrevet med Personal fortæller. Den er fortalt ud fra hendes synsvinkel ved hjælp af medsyn, da novellen er skrevet i samme tid, som den finder sted.

Uddrag
Louisas liv blev særdeles kompliceret og rodet efter bruddet med kæresten. Dette kan man se i lejligheden, da den er et stort rod.

Hun har dannet små stier mellem alle sine ting, så hun kan bevæge sig fra rum til rum. ”Men tingene. Deres stadige vandring op ad trapperne og ind gennem døren, Støvet de samler.

Det kan hun ikke lige overskue. Dyrene der er begyndt at vokse ud af poserne med økologisk mel og myldre rundt i køkkenskabet” (Side 1, linje 30-32).

Louisa fik aldrig rigtigt styr på tingene, der bare flød i hele lejligheden. Hele huset var faktisk et mindre rod, køkkenet var fyldt med beskidte tallerkner og gryder fra mange dage tilbage.

Der var begyndt at komme dyr. Fluer, som fløj rundt, og biller, der kravlede i melposer. Louisa blev mere og mere sårbar og ensom.

Hun observerer slet ikke rodet omkring sig, lægger ikke mærke til, at der er fyldt af skimmel og råd, og at der lugter enormt indestængt.

Hun lever i det, så alt er normalt, lugten, synet, ALT. ”Så er det noget andet med bananfluerne. De taler til hende. De flyver helt langsomt og sætter sig på hendes hånd eller skulder eller på kanten af hendes tallerken når hun spiser

og taler” (Side 3, linje 43 og side 4, linje 1-2). Louisa har jo ingen omkring sig, så fluerne er ikke hvilken som helst, nej, de er faktisk Louisas venner.

De ser hende, kommunikerer med hende til måltiderne og fortæller hende, at alting er fint, og at der ikke er noget at bekymre sig om.

Louisa begynder at føle sig iagttaget og set, og hun føler derved behag i fluernes eksistens. Men eftersom fluerne og billerne bliver flere og flere

begynder de at blive til problemer for andre i lejlighedskomplekset. En dag kommer naboen forbi og konfronterer Louisa med, at de er blevet plaget af en del biller i deres køkken, og de har lagt mærke til, at dyrene kom kravlende ud under Louisas dør.

”Har du ikke set nogen i dit køkken?” prøver manden igen, ”sådan nogle små, sorte nogen?” ”I mit køkken?” sier Louisa så. ”Nej, nej…” (Side 5, linje 6-8).

Louisa ser ikke selv, at hun har et problem med, at der er mange dyr i hendes køkken. Hun ser faktisk slet ikke dyrene, for de er jo hendes venner; de taler med hende og forsikrer hende om

at alting er fint, og at hun ikke skal bekymre sig om noget som helst, men det burde hun nok gøre, for dagen efter bankes der på døren igen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu