Indledning
Fra barnsben sættes rammerne for, hvordan vi bør begå, opføre og agere blandt andre mennesker. Gennem opdragelsen sættes nogle faste rammer for, hvad der forventes af os som individer.
Forventninger der i høj grad er præget af samfundets krav og idealer. Mange af disse forventninger er uskrevne og måske aldrig direkte nævnt, men individet er ikke i tvivl om dem.
Nøgleord er familiedannelse, anstændig påklædning, vedvarende job, fast bolig… Opfylder individet kravene, så er der en tendens til at tro, at lykke og glæde vil opnås. Ifølge Naja Marie Aidt er det dog kun det billede, der dannes udadtil.
I hendes novelle ”Som englene flyver” fra 1993 sætter hun spørgsmål ved de ellers fastlagte rammer samfundet har lagt for hverdagen.
Majoritetens definition af, hvad der bringer glæde, succes og lykke i livet sættes indirekte til debat, idet normer, værdier, velset opførsel samt rigtig og forkert udfordres.
Det ”normale” hverdagsliv sættes op mod det ”ekstreme” gennem en skildring af to søstres hverdag, der nærmest agerer hinandens modsætninger. De har valgt at gå hver sin vej i livet, men hvilken bringer mest lykke?
Uddrag
De boede her på spredte madrasser, med deres guitarer og krybdyr, med deres fulde og tomme flasker rullende rundt på gulvet med deres små, hvide bunker speed og kokain og forskelligt andet i plasticposer og lukkede rør, gemt i lommer og aflåste boxe” (s. 55, l. 14-18).
Sisse konstaterer gennem sin beskrivelse blot, hvordan der ser ud. Søsteren derimod ser på ingen måde skønheden i det grimme misbrugsmiljø.
Ved hendes beskrivelse benytter hun sig af negativt ladede ord såsom ”surt”, ”forfalden” og ”hermetisk tillukket”, så læseren får en fornemmelse af, at hun er kritisk overfor, hvad hun ser (s. 59, l. 4; s. 58, l. 29; s. 58, l. 32).
Søsterens beskrivelse af Sisses situation tyder på, at hun er bekymret for Sisses situation. Bekymringen er dog ikke noget Sisse selv deler. Hun lever i stedet et simpelt bekymringsfrit liv uden øjne for konsekvenserne.
Det eneste vigtige for Sisse er, hvornår hun kan opleve den næste flyvetur, hvilket skaber et flyvemotiv. Som novellen skrider frem tyer Sisse og pigerne til mere og mere ekstreme metoder for at opnå den kortvarige flyvetur.
Kokainen er ikke længere nok, andre metoder må til: ”Vingerne groede næsten ud på vores rygge når tænder og skarpe knive mærkede os for hinanden. Lod os mærke.” (s 56, l. 35-37).
Pigerne begynder at skære hinanden til blods med det formål at flyve højere. Det er det, som Sisse konstant stræber efter og drives af i tilværelsen. Hun er villig til at gøre hvad som helst for at opnå flyveturen her og nu.
Denne adfærd kan forklares ud fra Freuds psykoanalyse, hvor menneskers personlighed er inddelt i tre lag kaldet overjeget, jeget og idet.
Jeget vil ligge i midten, mens idet og overjeget vil forsøge at trække jeget i forskellige retninger, hvad gælder idealer og drifter.
Skriv et svar