Indholdsfortegnelse
1. Indien blev i 1947 selvstændigt efter et par århundreder som britisk koloni. Hvilken udviklingsstrategi burde Indien efter selvstændigheden vælge ifølge henholdsvis liberalistisk og marxistisk udviklingsteori?

2. Hvad er forklaringen på, at væksten i BNP især i de tre første årtier er væsentligt større end væksten i BNP pr. indbygger?

3. Hvilke modkrav stiller IMF altid, når de skal yde lån til et land?

4. Som konsekvens heraf hoppede Indien – lidt forsigtigt - med på globaliseringsbølgen. Hvilken effekt havde det på Indiens økonomi?

5. I det følgende vil vi bede dig om at lave en makroøkonomisk landeanalyse af Indien.
- Hvilke økonomiske politikker kan du anbefale, at den indiske regering bør føre?
- Og hvilken udviklingsstrategi vil du – på baggrund af Indiens historiske erfaringer – vurdere er den bedste for landet?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Indien burde ifølge den liberalistiske udviklingsteori vælge ISI-strategien. Formålet ved at bruge denne udviklingsstrategi er, at man udvider den nationale industriproduktion.

Det gør man ved at hindre import af industriprodukter fra andre lande, som Indien selv er i stand til at kunne producere.

Målet er helt konkret at kunne sikre sig beskæftigelse i industrisektoren, samtidigt med at samfundet kan spare udenlandsk valuta.

ISI-strategien er også kendt som den import erstattende strategi, hvilket giver god mening, når Indien i forvejen har meget produktion, så at kunne fremstille varerne selv, og kunne eksportere deres varer.

Dette vil skabe større overskud for dem, og give dem større økonomisk tilfredsstillende, da de i forvejen er et meget fattigt land.

I følge marxistisk udviklingsteori burde Indien vælge EOI-strategien. Denne strategi går ud på, at Indien skal vælge at udnytte fordele i henhold af at kunne få skabt en stor eksport af deres industrivarer.

Det skal de gøre inden for arbejdskraftintensive industrier som eksempelvis er tekstilindustrien eller jern- og metalindustrien.

EOI-strategien kan være vanskelig at gennemføre og ende ud med en succes. Det er svært med denne marxistiske udviklingsteori, da succesen typisk afhænger af internationale forhold, som landet ikke selv har indflydelse på.

Af figur C fremgår det, at Indien – der fulgte marxisternes forslag - i de tre første årtier efter selvstændigheden slæbte sig af sted i det, kritikere kaldte „hindu-vækstraten“, som kun gav ringe vækst i BNP pr. indbygger.