Indledning
Opgavens landeanalyse vil blive analyseret med udgangspunkt i forskellige faktorer, henholdsvis de økonomiske forhold, erhvervsstrukturen, befolkningsforholdene, aldersfordelingen, HDI og Porters udviklingsproces.

Dette gøres formedelst det ikke er muligt, at analysere et lands udvikling på baggrund af én faktorer. Der vil blive foretaget en komparativ analyse for at opnå et billede af, hvorledes udviklingen forholder sig henholdsvis i de forskellige landegrupper.

Landeanalysen afgrænses således, at den tager udgangspunkt i analyseperioden 1990-nu. Dette skyldes, at jeg finder det interessant at kigge på, hvilken indflydelse den økonomiske reformering i 1991 har haft på Indiens udvikling og vækst.

Indholdsfortegnelse
Indledning
- Indien:
- Tanzania:
- Danmark
- Erhvervsstrukturen - erhvervssektormodellen
- Indien:
- Danmark
- Tanzania:

Befolkningsforhold – den demografiske transition
- Indien:
- Danmark
- Tanzania:

Aldersfordeling – alderspyramide
- Indien:
- Danmark
- Tanzania:
- HDI - levestandard
- Indien:
- Danmark
- Tanzania:
- Porter’s udviklingsproces

Diskuter hvilke usikkerheder, der kan være ved at anvende udviklingskendetegnene til vurdering af et lands udviklingsniveau.

Kilder:

Uddrag
Indien:
Grundet Indiens størrelse af den primære sektor - jf. 51% - placeres Indien i starten af fase 2.

Indien betegnes i dag som et NV-land, men kigger man blot 40 år tilbage, blev Indien betegnet som et u- land. Udviklingen i landets erhvervsstruktur har spillet en signifikant rolle for Indiens proces fra u- land til NV-land.

Den primære årsag til processens udvikling findes i globaliseringen, herindunder, outsourcing. Andre landes outsourcing til lavlønnede lande, som Indien, har nemlig været med til at udvide specielt landets tertiære sektor, som nævnt tidligere.

Årsagen til Indiens stadig store primære sektor skyldes, at landet besidder mange små familieejede ”virksomheder”, som ofte beskæftiger sig med landbrug. Dog er det væsentligt at belyse, at kun 16,1% af Indiens samlede BNP kommer fra det primære erhverv.

Danmark:
Danmark er et veludviklet og industrialiseret land, og Danmark befinder sig desårsag i fase 4.

Det tertiære erhvervs store terræn skyldes, at råstofudvindingen er komplet mekaniseret. Processen af råstofudvinding, samt produktion, er primært outsourcet til udlandet, da lande i fase 4 (altså ilande) ikke besidder et konkurrencedygtigt nok lønniveau.

Tanzania:
Tanzania befinder sig i fase 1, grundet landets abnormt høje primære sektor.

Årsagen hertil kan findes i landets monoeksport, som nemlig beskæftiger sig inden for den primære erhverv. Tanzanias store primære sektor indikerer ligeledes at landet stadig ikke er væsentlig meget udviklet, hvilket er med til at påvirke landets erhvervsstruktur signifikant.

Landet har med andre ord ikke gennemgået industrialiseringen endnu, men er blot på vej ind i den. Sammenlignet med Danmark har landet altså langt bagud i ”processen”.

---

Modellen er inddelt i 5 faser, der hver beskriver et forskelligt forhold mellem fødsels- og dødsniveauet. Fase 1 angiver en høj fødsels- og dødsrate.

I fase 2 forekommer der et markant fald i dødsraten, samtidig med at der forekommer en stadig høj fødselsrate. Fødselsraten falder i fase 3 markant, mens dødsraten ligeledes oplever et lille fald.

Ligeledes forekommer der i fase 3 hyppigt en kraftig befolkningsvækst. I fase 4 stabiliseres fødsels- og dødsraten, dog er det vigtigt at belyse, at niveauet er signifikant lavere end i fase 1. 5 og sidste fase er der mange ældre, hvilket er forårsaget af et faldende fødselsniveau.

Dette medfører en stigende dødsrate. I denne fase er det vigtigt at pointere, at den stigende dødsrate ikke er forårsaget af en øget syglighed blandt befolkningen, men derimod af den ændrede aldersfordeling. Dette kan ydermere ses ved en støt stigning i leveralderen.