Indholdsfortegnelse
Tanzania
Malaysia
Udviklingsteorier
- Vækstteorien
- Afhængighedsteori
- Verdenssystemteorien
Tanzania, Malaysia Og Teorierne
Teoriernes Anvendelighed
Kildeliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Vi har dykket dybt ned i de fascinerende lande Tanzania og Malaysia og grundigt undersøgt de bemærkelsesværdige udviklinger, som hvert land har gennemgået.

Samtidig har vi gjort en indsats for at belyse de underliggende årsager til disse imponerende fremskridt ved at anvende forskellige udviklingsteorier som vores udgangspunkt.

Tanzania
Disse oversigter giver dig indsigt i landets udvikling og den måde, erhvervslivet er sammensat på, herunder import og eksport. Efterfølgende har vi uddybet tallene for at give dig en dybere forståelse af disse sammenhænge.

---

Tanzania: Tanzanias situation kan let identificeres med afhængighedsteorien, da landet er stærkt afhængigt af bistand fra i-lande som Danmark, samtidig med at deres eksport ikke matcher importen, hvilket skaber en økonomisk afhængighed.

Med landbruget, der udgør 48% af BNP, er Tanzania også delvist selvforsynende og har derfor begrænset indflydelse på verdensøkonomien.

Dette begrænser mulighederne for økonomisk vækst, og landet forbliver i periferien, nedbremset af i-landene.

Bankerne og den offentlige sektor forsøger dog at fremme økonomisk vækst ved at investere i den private sektor, eksempelvis gennem aktieinvesteringer i voksende firmaer.

Dette trin stemmer overens med vækstteoriens andet step - optakten til "take off", hvor store investeringer foretages, uanset landets økonomiske situation.

Tanzania har taget skridt i denne retning, men udviklingen går langsommere end for Malaysia, og det kræver enorme investeringer, som landet formentlig ikke har råd til.

Verdenssystemteorien placerer Tanzania i periferien, og deres lave position i rangordenen gør det svært for dem at stige op.

Baseret på beskrivelsen af Tanzanias udvikling, passer både afhængighedsteorien og verdenssystemteorien godt på landets situation.

Vækstteorien synes dog tvivlsom, da store investeringer tilsyneladende ikke har den ønskede effekt for landet.

Malaysia har oplevet en opadgående udvikling fra periferi til semi-periferi i verdenssystemet. Dette skyldes store investeringer, der ligner vækstteoriens tredje fase (take-off).

Malaysia er nu et eksportorienteret land, hvor handlemulighederne er styret af verdensøkonomien som et stort system, i overensstemmelse med verdenssystemteorien.

Selvom Malaysia har rykket sig op i semi-periferien, kan de stadig opleve tilbagegang, især i tider med finanskrise, hvor i-landenes investeringsmuligheder er begrænsede, og semi-periferilande som Malaysia nemt kan miste deres fremgang.

Derfor konkluderer vi, at verdenssystemteorien passer godt på Malaysias udvikling og den nuværende situation.