Problemformulering
Hvorfor vælger sygeplejersken at anvende udtrykket "den udfordrende patient" i forbindelse med krævende og kritiske patienter, og hvordan påvirker det den udførte sygepleje?
Indledning
Selv i min praksis har jeg bemærket, at vi som sygeplejersker ofte anvender udtrykket "den udfordrende patient" i situationer, hvor patienterne kræver mere opmærksomhed fra os eller udtrykker kritik af den udførte pleje.
De patienter, jeg tidligere har betragtet som udfordrende, omfatter dem, der er kritiske over for plejens kvalitet, forventer omfattende information, demente patienter, der kan være urolige, og dem, der afviser pleje.
Der er også svært psykotiske patienter, patienter der kræver omhyggelig tilstedeværelse og opmærksomhed, samt patienter med komplekse fysiske handicap, der kræver omfattende pleje.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Selve praksisbeskrivelsen Psykiatrisk afd. Å 2
Metodevalg
Problemformulering
Teoriafklaring udfra Kari Martinsens ” Øjet og Kaldet.
- Analyse af Teoriafklaringen og praksisbeskrivelsen.
- Diskussion
Teoriafklaring udfra Jette Joost Michaelsen ” Kommunikation i den primære sundhedstjeneste.
- Analyse af teoriafklaringen og praksisbeskrivelsen
- Diskussion
Konklusion
Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Analyse af Teoriafklaringen og praksisbeskrivelsen.
Ifølge Kari Martinsen er det essentielt at centrere patienten og for sygeplejersken inden for personorienteret professionalisme at skabe en balance mellem faglighed og sansning.
Dog, som praksisbeskrivelsen antyder, er Kari Martinsen skeptisk over for, om dette faktisk finder sted. Fru Graversen er blevet stigmatiseret som "den vanskelige patient," hvilket i Kari Martinsens optik svarer til at kategorisere og dermed handle ud fra det observerende øje.
Denne kategorisering er baseret på, hvordan afdelingens sygeplejersker opfatter "vanskelige patienter," herunder dem der er kritiske over for plejekvalitet, dem der kræver omfattende information, demente patienter med uro, dem der afviser pleje, svær psykotiske patienter, patienter der kræver ekstra opmærksomhed, og dem der behøver intensiv pleje.
Fru Graversen er blevet betragtet som en patient der fylder meget, er kritisk over for plejekvaliteten og som efterspørger masser af information.
Her ser Kari Martinsen en fremtrædende ensartethed, hvormed den individuelle særpræg forsvinder og øjet bliver tvivlende.
Patienten er nu blevet klassificeret som "den vanskelige patient" (en idé som Goffman ville forbinde med stigmatisering).
Dette objektiverer ifølge Kari Martinsen fru Graversen, og som følge heraf får hun ikke længere retten til at være sig selv.
Personalet giver også udtryk for vanskeligheder i at håndtere en patient, der "er så vanskelig". Ifølge Martinsen bør sygeplejersken engagere sig, centrere patienten og få dem til at fremstå som noget værdifuldt og betydningsfuldt.
En nytiltrådt sygeplejerske opfylder ifølge Martinsen disse kriterier, da hun ikke ser fru Graversen som "vanskelig," men som en patient der er manisk og ønsker pleje ud fra denne tilstand. Hendes perspektiv ser derfor med hjertets øje i stedet for det observerende øje.
Skriv et svar