Indholdsfortegnelse
Teoriens grundantagelser
Væsentlige aktører iflg. teorien
Syn på fælles normer/værdier/interesser
Syn på konflikter

- Realismen
- Liberalismen
- Den engelske skole
- Konstruktivisme
- Global politisk økonomi (GPØ)

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Realismen er den forenklende og pessimistiske teori, som forudser vedvarende magtbalancepolitik og konkurrence ud fra antagelser om det internationale system som et anarki (ingen verdensregering)

Realismen går ud på at se verden, som den er og ikke, som den bør være - forenklet og pessimistisk teori.

Der er her tale om en magtpolitisk opfattelse af international politik (konfliktpræget tilgang), hvor staterne bruger deres militære, økonomiske og politiske ressourcer til at fremme egne interesser og egen sikkerhed.

Magten i det internationale system er fordelt mellem mange stater, især stormagterne, og der er altså ingen, som kan garantere staternes eller befolkningernes sikkerhed.

Det internationale system er ifølge realisterne “anarkisk”. Dermed sagt bestemmes staternes overlevelse, sikkerhed og indflydelse af deres egne magtressourcer.

Stormagterne står derudover centralt i de internationale alliancemønstre, og de vil igennem en hård konkurrence sørge for at opretholde en international magtbalance.

---

Liberalismen er den mere optimistiske teori, som ganske vist køber realisternes antagelse om et anarkisk system, men med forventninger om

at dette anarki modereres til fordel for internationalt samarbejde grundet staternes gensidige afhængighed, forekomsten af internationale organisationer og udbredelsen af demokrati.

I Liberalismen lægges der vægt på, at tilværelsen af internationale organisationer samt den gensidige afhængighed mellem staterne og andre aktører, gør det muligt at samarbejde.

Denne økonomisk skole har en meget samarbejdspræget tilgang. Her menes der desuden, at interdependens er et grundvilkår i international politik. Interdependens og institutionalisering dæmper konflikt og fremmer samhandel.

Liberalismens logik: Jo større institutionaliseringrad (i verden, i en region, eller i et givent internationalt samarbejde), desto lavere forekomst af international konflikt.

Ifølge Liberalismen går en stor del af æren til EU for, at Europa har været overvejende fredeligt siden Anden Verdenskrig.