Indholdsfortegnelse
Undersøg, hvad der af materialet i bilag A1 kan udledes om Kinas magtposition i international politik. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende viden om magt i international politik.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Tabel 1, tabel 2, tabel 3 og figur 1 fortæller om Kina og 5 yderlige landes økonomisk udvikling fra år 2012 til 2016, deres andel i verdens handel, militærudgifter og om sammenhængen mellem konkurrenceevne og BNP pr. indbyggere i 2016.

Ud fra dataen i de fire bilag, kan man vurdere de forskellige landes mulighed for at føre hård magt. Hvis man derimod kigger på figur 2, får man på en skala fra 0-100 over forskellige landes blød magt givet i indekstal.

For at have magt i international politik er det en fordel, hvis man kan få andre til at handle på en bestemt måde, som de ikke have tænkt sig til at starte med.

Målene kan opnås ved at tvinge eller true, eller gennem tiltrækning og overtagelse. Altså ved henholdsvis udførelsen af hård og blød magt.

Den hårde magt udføres gennem en aktørs fysiske ressourcer, for eksempel økonomiske sanktioner eller militære repressalier. I tabel 1, figur 1 og tabel 2 kan Kinas magtposition ift landets økonomiske kapabiliteter vurderes.

I tabel 1 kan udviklingen i BNP pr. indbyggere fra år 2012 til 2016 ses i henholdsvis Frankrig, Japan, Kina, Rusland, Tyskland og USA.

USA havde i 2016 den højeste BNP pr. indbyggere, hvor Kina har den laveste BNP pr. indbyggere ud af de 6 valgte lande. Det har ikke ens betydning at Kina er en økonomisk svækket stat.

Kina er verdens mest folkerige land. De har en befolkning, som er over fire gange så stor som USA’s.

Det betyder at Kinas bruttonationalprodukt pr. indbyggere bliver trukket markant ned ift hvis man kigger på landets samlede BNP.

Trods at Kina har den laveste BNP pr. indbyggere i perioden, har de den største udvikling fra 2012-2016, og har steget med hele 29,2%.