Indholdsfortegnelse
International politik
- Hegemoni:
- Hegemon:
- Bipolære verdensorden:
- Kold krig:
- Hård magt:
- Blød magt:
- Idealisme:
- Realisme:
- globalister:
- Pessimistiske globalister:
- Skeptikere (overfor globalisering):
- Pre-moderne stater:
- Post-moderne stater:
- Interdependens:
- Francis Fukuyama:
- Samuel P. Huntington:
- Edward Said:
- Emannuel Wallerstein:
- John Perkins:

Velfærd og arbejdsmarked

De danske partier
- Rød blok (venstre orienteret )
- Blå blok (højre orienteret)

Konservatisme

Ideologier X socialismen
- konservatisme
- socialisme
- Visionen:
- Menneskesyn:
- Statssyn:
- Kerneværdier:
- liberalisme

Identitet

Penge og politik ( Økonomi )
Markedsøkonomi
- Markedsøkonomi

Pengepolitik:
- Det drejer sig om de beslutninger, centralbanker træffer for at påvirke prisen på, og mængden af penge i økonomi. I dk er det fastsættelsen af de officielle renter.
- Ved ændring af valutakursen kan man anvende instrumenterne
• devaluering og
• revaluering

Multiplikatoreffekten
- Hvad sker der med multiplikatoren hvis staten sætter skatten ned?
- Hvad sker der med multiplikatoren hvis befolkningen sparer mere op?

Økonomi lululululu
- Markedsøkonomi:
- Planøkonomi:
- Blandingsøkonomi:
- BNP vækst:
• Stabil vækst:
• Lavkonjunktur:
• Recession:
- Inflation:
- Deflation:
- Stagflation:
- Løbende priser:
- Faste priser:
- indekstal:

Euroens fordele og ulemper
- Fordele ved at have euroen som valuta:
- Ulemper ved at have euroen som valuta:

Økonomer
- Adam Smith (1723-1790):
- David Ricardo (1772-1823):
- Karl Marx (1818-1883):
- John Maynard Keynes (1883-1946):
- Milton Friedman (1912-2006):

Økonomi betalingsbalance
- Betalingsbalance:
- Handelsbalance:
- Konkurrenceevne:
- Det økonomiske kredsløb:
- Ekspansiv økonomisk politik:
- Finanspolitik:
- Pengepolitik:
- Valutapolitik:

Økonomi politik
- Indkomstpolitik:
- Handelspolitik:
- Strukturpolitik:
- Multiplikator:
- Accelerator:
- Automatisk stabilisator:
- Finanseffekten:
- Offentlig strukturel saldo:

Politik (USA/DK)
- INFOO00O0O0O0O0O

CHECKS AND BALANCES

Kongressen
- Speaker of the House:
- Majority og minority leaders:
- Senatet:

Valg af præsidenten

Uddrag
Hegemoni: Dominans der er så stærk at andre modstandere kan holdes nede selvom de måske stadigvæk forsøger at gøre modstand.

Typisk omtales en nation som hegemon eller som at den har hopnået hegemoni. Alternativt kan man tale om at der er etableret hegemoni om en særlig måde at tænke på (altså diskurs).

Hegemon: En aktør der med sin styrke kan sætte sig igennem uanset modstand

Unipolær verdensorden: En verdensorden hvor der er en supermagt (en hegemon) der etablerer hegemoni.

Multipolær verdensorden: Når der er tale om flere end to supermagter hvor ingen kan etablere deres eget hegemoni i verden.

Bipolære verdensorden: Konflikt mellem det liberalistiske USA (og deres allierede f.eks. Vesteuropa. NATO) og det socialistiske USSR (og deres allierede f.eks. Østeuropa. Warszawa-pagten, som var modparten til NATO).

Kold krig: I den bipolare verdensorden er der ikke direkte kamphandlinger, men et våbenkapløb om at have det militære overtag, her spiller atombomben en væsentlig rolle.

Kold fred: En tro på at hvis USA og USSR kan udrydde hinanden så vil ingen turde, at angribe og derved får man en kold fred baseret på frygt.

Hård magt: Muligheden for at sanktionere med militære eller økonomiske midler og herved kunne ændre andre aktøres adfærd mod deres vilje.

Blød magt: Påvirkning af andre ved at de frivilligt ændrer deres adfærd, som følge af f.eks. normer, værdier, kultur og ideologi.

Idealisme:
Staterne ser fordele i samarbejde pga. stor interdependens og fællesinteresser. Her er fredlig konfliktløsning motiverende for at samarbejde og der er en tro på fordelene ved og udbredelsen af demokrati.

Der er en tro fred gennem kollektivt samarbejde i f.eks. FN. Staterne er ikke eneste aktører, da multinationale selskaber (MNS), internationale organisationer (f.eks. FN), transnationale bevægelser/non government organisations (NGOer som f.eks. ATTACK eller Greenpeace) alle spiller en rolle. Magten er uklar da forskellige aktører udøver indflydelse på helt forskellige måder

Realisme: Indenfor staten kan man opnå orden og fremskridt, men mellem stater er der anarki og mistillid.

Varig fred er naivt at tro på pga. forskellige interesser, men midlertidig fred gennem magtbalance eller hegemoni er muligt.

Staterne er de eneste væsentligste aktører, der handler ud fra egeninteresser. Her argumenteres med FNs ringe indflydelse. Magtstrukturen i verden er hierarkisk ud fra militære, teknologiske og økonomiske midler. Optimistiske

globalister: Globaliseringen har en stor positiv effekt. Typisk en idealisme opfattelse og til trods for at en del socialister også har dette syn er der oftest tale om liberalister der mener at økonomisk global samhandel øger interdependensen og bekæmper fattigdom.

Mange nye aktører er blevet mere relevante og nationalstaternes magt undergraves til fordel for internationale organisationer (FN), Multinationale selskaber

Pessimistiske globalister: Globaliseringen har en enorm indflydelse på verdenssystemet. Typisk folk med et socialistisk grundsyn.

De multinationale firmaer har øget indflydelse mens staternes magt formindskes, hvilket har mange negative konsekvenser for f.eks. de svage lande eller personer i verden. Se Emannuel Wallerstein og John Perkins.

Skeptikere (overfor globalisering): Der er måske flere globale forbindelser, men det betyder ikke at globaliseringen ændre verdensordnen radikalt.

Typisk folk med et konservativt grundsyn og en realisme opfattelse. Staternes rolle vil vedblive at være afgørende.

Det kan være at staterne ændres f.eks. et større EU, men statssystemet vedbliver at være centralt. Se Realisme og Samuel P. Huntington.

Pre-moderne stater: Stater der arbejder med at stadfæste deres suverænitet Moderne stater: Stater der ikke afgiver suverænitet og handler ud fra klare egeninteresser.